SønderjyskE vil holde alle detaljer skjult: Lukker træningen inden FCM-kamp

Glen Riddersholm vil hverken give startopstilling eller mulige taktiske ændringer væk inden kampen mod FC Midtjylland. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

SønderjyskE vil holde alle detaljer skjult: Lukker træningen inden FCM-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glen Riddersholm har besluttet at lukke træningen fredag og lørdag frem mod SønderjyskE's kamp mod FC Midtjylland.

SønderjyskE: FC Midtjylland skal ikke vide, hvilke planer SønderjyskE har for kampen i Herning.

Det er årsagen til, at SønderjyskE-træner Glen Riddersholm har besluttet at lukke træningen fredag og lørdag frem mod den sidste grundspilskamp.

- Der er mange superligahold før os i denne sæson, der har prøvet at møde Midtjylland uden at ændre noget. Og det er de ikke lykkedes ret godt med, fortæller Glen Riddersholm.

FC Midtjyllands hjemmebanestatistik bakker SønderjyskE-trænerens ord op. Ud af 12 hjemmekampe i denne sæson har Midtjylland vundet ti og spillet to uafgjort.

- Vi tror på, at vi kan tage til Herning og vinde. Det betyder, at vi vil gøre vores bedste i forberedelserne. Der ønsker vi ikke, at nogen som helst detaljer slipper ud, som kan hjælpe Midtjylland, for vi skal overpræstere som individer, som hold og som trænerteam, hvis vi skal hive en sejr med hjem, siger Riddersholm.

Taktisk har vi en chance. Taktik er de svages våben.
Glen Riddersholm, SønderjyskE-træner

De svages våben

SønderjyskE-træneren mener, at det er på taktikken, FC Midtjylland kan overvindes.

- Jeg frygter dem ikke taktisk. Skal vi måle på vinderkultur, så kan man se på deres resultater, at de har en mentalitet, der er stærk. Der kan vi nok ikke ryste dem. De er vant til at vinde, uanset hvor godt eller hvor ringe de har spillet. Teknisk har de nok nogle spidskompetencer, som bliver en udfordring. Og fysisk ved vi, at de kan holde 90 minutter plus. De er godt trænet. Men taktisk har vi en chance. Taktik er de svages våben, mener Glen Riddersholm.

Hvilken type ændringer holdet arbejder med fredag og lørdag, løfter han ikke sløret for.

- Det kan være, vi sætter et hold, der kan matche Midtjylland kun på standarder og vælger at spille med seks i bagkæden. Vi kan vælge at forsvare den hjem eller angribe. Eller finde en kombination med flere forskellige spilsystemer. Det vil vi gerne have ro og mag til at gå og fifle med. Vi stiller også os selv spørgsmålet, hvilken vej vi vil gå.

SønderjyskE vil holde alle detaljer skjult: Lukker træningen inden FCM-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce