SønderjyskE tabte kampen om stortalentet - men har ham et år endnu

SønderjyskE har glæde af Aaron Mensing i endnu en sæson, men må herefter slippe ham til TTH Holstebro. Arkivfoto: Ole Nielsen

SønderjyskE tabte kampen om stortalentet - men har ham et år endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE strakte sig langt økonomisk for at holde på Aaron Mensing, der efter den kommende sæson skifter til TTH Holstebro på en treårig kontrakt.

SØNDERJYSKE: Man kan vælge at tolke Aaron Mensings klubskifte til TTH Holstebro som et nederlag for SønderjyskE.

Man kan også vælge at fremhæve den sejr, det var, da SønderjyskE sidste år fjernede en klausul i kontrakten, så klubben har glæde af den stærke bagspiller frem til sommeren 2020.

Sportsdirektør Simon Lindhardt lyder som om, han hælder til den sidste mulighed, selv om han naturligvis gerne ville have holdt på stortalentet og profilen i endnu længere tid.

- Vi har knoklet og kæmpet for, at vi kunne få lov til at beholde Aaron. Det har vi selvfølgelig gjort, fordi vi synes, han har haft en fantastisk udvikling hernede og har været en rigtig vigtig spiller for os. Vi har også prøvet at steppe op økonomisk, så vi kunne være med de store drenge. Så vi har gjort alt og også fortalt ham, hvordan vi synes, vi kunne fortsætte med at udvikle ham. Men der er ikke nogen sure miner, og vi ønsker ham held og lykke, siger Lindhardt om 21-årige Mensing, der har skrevet under på en treårig kontrakt med TTH Holstebro.

- Fordelen ved, at tingene er sket nu, er, at nu er det afklaret. Aaron ved, han skal være her, og der bliver ikke et eller andet med, at vi skal bruge en måned i løbet af sæsonen med tys tys. Nu kan Aaron koncentrere sig om at stå godt i forsvaret og score en masse mål for SønderjyskE. Det andet er, at vi nu har muligheden for rimeligt hurtigt at gå ud og finde en erstatning for Aaron, siger sportsdirektøren, der fortsat er sikker på, at Mensing kommer til en større klub i udlandet.

- Hvis han fortsætter sin udvikling, så skal Aaron på et eller andet tidspunkt i sin karriere spille i en fin klub i Europa.

Mensing-interview på jv.dk
Du kan læse et stort interview med Aaron Mensing på jv.dk/sport

Svær at erstatte

Udfordringen for SønderjyskE bliver ikke blot at finde en spiller på Mensings niveau, men også at finde en dygtig spiller, der går for den løn som lokale drenge som Mensing - og før ham Anders Zachariassen - går for.

- Anders Zachariassen var heller ikke helt nem at skifte ud niveaumæssigt i forhold til lønpakke, så der får vi helt sikkert en udfordring. Det gør vi også på niveauet. Der er ikke mange på Aarons niveau herhjemme, men vi er på sagen og tror på det, understreger Simon Lindhardt.

Har I nogle unge talenter på vej, når vi ser nogle år ud i fremtiden?

- Når jeg spørger dem, der er tættere på vores talenter end jeg, så fortæller de, at de næste tre-fire år, der ligger der to-tre rigtig spændende spillere på hver årgang. Det er ikke ensbetydende med, at de går ind med det samme i første senior-år og gør en kæmpe forskel. Det gjorde Aaron og Anders Zachariassen heller ikke. Man bliver nødt til at udvikle sig over nogle år, før man rigtig bliver profil i ligaen. Men der er ikke nogen tvivl om, at de næste tre år på talentdelen er endnu mere spændende, end de seneste fem har været, vurderer sportsdirektøren.

Aaron Mensing kommer i TTH Holstebro til at spille på et spændende hold, der allerede denne sommer får tilført spillere som Nikolaj Enderleit fra Ribe-Esbjerg, Johan Meklenborg fra Nodsjælland og Allan Damgaard fra Frisch auf Göppingen.

SønderjyskE tabte kampen om stortalentet - men har ham et år endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce