SønderjyskE-spiller scorer for landsholdet

SønderjyskE's Mads Jessen spillede sin første kamp i landsholdstrøjen - og scorede.
Foto: Jacob Schultz

FODBOLD: SønderjyskE’s Mads Jessen fik debut for U21-landsholdet søndag aften, da Danmark spillede 1-1 mod Chile i en træningsturnering i Toulon. 

Det gjorde han med bravur, da han bragte danskerne i front kort inde i anden halvleg – i øvrigt på oplæg fra den tidligere Kolding FC-spiller Emil Lyng. 

- Jeg får en rigtig god bold i dybden af Emil, og ja, så får jeg et godt touch på bolden og får den lobbet over målmanden. Det var selvfølgelig superfedt at se den gå ind, lød Mads Jessens egen beskrivelse af det flotte mål efter kampen.

SønderjyskE-spilleren spillede søndag sin første kamp på det danske U/21-landshold, om end den var uofficiel.

- Det kan da godt være, at det var en uofficiel kamp i dag, men det var da rigtig fedt at spille min første kamp på U/21-landsholdet, det er jo altid rigtigt stort at spille landskamp. Og det var dog som forventet ikke nogen nem kamp, og det var hårdt især i første halvleg, hvor varmen ramte hårdt. Chilenerne var gode til at holde bolden, og det betød, at vi kom ud at løbe lidt, sagde Mads Jessen.

SønderjyskE’s anden repræsentant, Søren Frederiksen, fik de sidste 20 minutter på banen. 

Danmark møder tirsdag Frankrig i semifinalen.
Annonce
Annonce
Annonce