SønderjyskE-forsvarer efter målfest: - Lige nu føles det som et 0-3-nederlag

SønderjyskE-træner Glen Riddersholm var ikke tilfreds med, hvordan hans hold reagerede på at komme foran 3-2. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

SønderjyskE-forsvarer efter målfest: - Lige nu føles det som et 0-3-nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stefan Gartenmann var frustreret i minutterne efter SønderjyskE's kamp mod Silkeborg. Cheftræner Glen Riddersholm kunne både finde positive og negative ting.

SønderjyskE: Forsvarsspillere sprudler sjældent af lykke efter en målfest, hvor begge hold har bidraget til festlighederne.

Heller ikke Stefan Gartenmann efter 3-3-kampen i Silkeborg.

- Lige nu føles det mest som et 0-3-nederlag. Det er frustrerende, fortalte forsvarsspilleren efter kampen.

- Som forsvarer er det slemt. Det er uacceptabelt.

- Vi mangler noget fandenivoldskhed.

Gartenmann peger på, at det ikke kun var i forsvarskæden, men også længere fremme på banen at SønderjyskE lavede fejl.

- Det starter, når vi selv har bolden. Alle skal være der 100 procent i duellerne og løbe hjem for hver en pris, sagde han.

Ronnie Schwartz viste sin erfaring og scorede alle Silkeborgs tre mål.

- Han er en snu angriber, som ved, hvor bolden kommer. Er man der ikke i det splitsekund, så bliver man straffet, sagde Gartenmann.

Vi kan takke os selv

SønderjyskE-cheftræner Glen Riddersholm hæftede sig ved, at hans hold var i kontrol i store dele af kampen.

- Når bolden er i åbent spil, har vi god kontrol, og vi har mange afleveringer. Vi rammer hinanden præcist, vi kreerer chancer, scorer mål og slår tilbage to gange, sagde han.

På dødboldene er der til gengæld plads til forbedring, mente han.

- Vi må også erkende, at vores defensiv på dødbolde bliver udslagsgivende.

Cheftræneren var utilfreds med, hvordan SønderjyskE spillede, da holdet var foran 3-2.

- Vi viser stor moral og udnytter det moment, vi har, til at komme foran. Derfra spiller vi for meget på at få klokken op på 93 frem for at fastholde momentet, sagde han.

- Uden at have set kampen igennem igen er det min følelse, at det er vores spil med bolden, der går galt. Vi får ikke udnyttet at Silkeborg er slidte og trætte. Det giver nogle lette boldtab, og så har de en knivskarp angriber, som lige mod os fik hul på bylden.

- Resultatet ærgrer jeg mig over, fordi vi kun kan takke os selv for, at vi ikke fik de tre point.

SønderjyskE-forsvarer efter målfest: - Lige nu føles det som et 0-3-nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce