Slagen rival: Jeg tror, at Team Esbjerg vinder guld

Herning-Ikasts træner Kristian Kristensen har ikke haft held med at besejre Team Esbjerg, selvom han har haft adskillige forsøg indenfor de seneste uger. Han tror, at Team Esbjerg går hele vejen i denne sæson. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Slagen rival: Jeg tror, at Team Esbjerg vinder guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herning-Ikast-træner Kristian Kristensen ved bedre end stort set alle andre, hvordan det er at stå overfor Team Esbjerg. Han har ikke kunnet knække koden sammen med sit hold, og han har Team Esbjerg som favorit til at gå hele i denne sæson.

Han håber naturligvis selv på, at Herning-Ikast er i stand til at levere en stor overraskelse i deres DM-semifinaler og få ekspederet Odense ud af guldkampen.

Men når guldmedaljerne og mesterskabspokalen skal overrækkes om en måneds tid, tror han, at Team Esbjergs spillere står klar som de glade modtagere.

- Team Esbjerg spiller rigtig godt lige i øjeblikket, men jeg har faktisk haft dem som min guldfavorit gennem hele sæsonen, fortæller Kristian Kristensen.

Han mener også, at det er en stor fordel for Team Esbjerg, at de har vundet deres slutspilspulje og derfor starter kampene i semifinalen mod København hjemme i Blue Water Dokken og også har hjemmebane i en eventuel tredje og altafgørende kamp.

- Der er altid stor opbakning og en fin stemning her i hallen. Det er et godt hjemmepublikum, og det er et stort plus.

Kristian Kristensen vurderer, at Team Esbjerg har flere strenge at spille på end modstanderne.

- Forsvarsmæssigt kan de stå langt tilbage, men de kan også veksle og møde modstanderen lidt længere fremme på banen, så man ved aldrig rigtigt, hvad de kommer med. Og så synes jeg jo generelt bare, at de har et super fint hold med stor bredde. Der er hele tiden meget at forholde sig til som modstander.

Ekstraordinære kvaliteter

Og så har Team Esbjerg spillere med X-Factor.

- Jeg tænker selvfølgelig på Polman (Estavana, red.), Liscevic (Kristina, red.) og Sandra (Toft, red.) inde i målet. Det er spillere med ekstraordinære kvaliteter, roser Kristian Kristensen.

Den rutinerede cheftræner synger på sidste vers i Herning-Ikast, og han ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer.

- Udgangspunktet er nok, at jeg fortsætter i en rolle omkring det ungarske landshold, men klubmæssigt er der ikke noget på plads endnu. Jeg har nogle muligheder. Det meste af det er i udlandet, men jeg er åben overfor det meste. Det skal bare være interessant.

Kristian Kristensen, Team Esbjerg står jo og mangler en assistenttræner efter denne sæson, da Mette Melgaard stopper. Var det noget?

- Uh, det ved jeg ikke, men jeg har nu ikke hørt noget fra Team Esbjerg, så det er svært at forholde sig til. Det ville dog ikke gøre mig noget, hvis jeg ikke skulle være cheftræner. Jeg har været der, og jeg har efterhånden været heldig og prøve en masse spændende ting, men nu ser jeg, hvad fremtiden bringer.

Slagen rival: Jeg tror, at Team Esbjerg vinder guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce