Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ribe-Esbjergs sportschef: Vores målmandsteam bliver måske ligaens allerbedste

Målmand Søren Rasmussen har skrevet under på en toårig aftale med Ribe-Esbjerg HH. Den rutinerede keeper skifter efter denne sæson.

Ribe-Esbjergs sportschef: Vores målmandsteam bliver måske ligaens allerbedste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLD: Så er det officielt.

Den tidligere landsholdsmålmand og nuværende 1. målmand i BSV, Søren Rasmussen, skifter fra den 1. juli næste år til Ribe-Esbjerg HH på en to-årig aftale.

Og det glæder naturligvis sportschef Sune Agerschou.

- Søren Rasmussen har i de senere år konstant været mellem de tre bedste målmænd i håndboldligaen - og er pt. nr. 1 i ligaen med en redningsprocent på hele 44 efter de første seks spillerunder. Med hans
dygtighed og erfaring og fortsatte sult efter at spille håndbold er der ingen tvivl om, at det bliver en kraftig forstærkning af truppen, at vi kan indlemme en spiller som ham.

- Med en fremtidig målmandsduo bestående af Søren Rasmussen og Tim Winkler er vi måske det hold, der kan præsentere det bedste
målmandsteam i ligaen. Søren Rasmussen bliver en vigtig brik i klubbens bestræbelser på at tage endnu et skridt frem, siger Sune Agerschou.

Også Søren Rasmussen ser frem til skiftet.

- Ribe-Esbjerg HH har gang i et meget spændende projekt og meget tyder på, at de i næste sæson bygger endnu et lag på. Målet er at komme helt til tops. Det vil jeg gerne bidrage til.

- Min lyst og motivation til at spille på allerøverste niveau og forhåbentligt spille med om medaljer og titler er stadig stor.

Se alle billederne: Ribe-Esbjerg sendt mod den tunge ende af tabellen

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark