Regn forhindrer Magnussen at sætte tid i tredje træning

Den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas) nåede ikke at sætte en tid under lørdagens tredje træning, da et regnvejr holdt alle racerne i pit i størstedelen af træningstiden.

Regn forhindrer Magnussen at sætte tid i tredje træning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kevin Magnussen nåede kun ud på én runde på tredje træning inden kvalifikationen, men fik ikke sat en tid.

Den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas) fik ikke sat en tid i lørdagens tredje træning inden Formel 1-kvalifikationen, der køres i Le Castellet tæt ved Marseille i Frankrig.

Et kraftigt regnvejr dominerede den tredje træning og holdt racerne i pitten størstedelen af træningstiden, og fem racere valgte slet ikke at sætte en tid på den våde bane.

Det var begge Haas-kørerne - Kevin Magnussen og Romain Grosjean - samt Renaults Nico Hülkenberg, Red Bulls Max Verstappen og Toro Rosso-køreren Brendon Hartley.

Da der var fem minutter tilbage af tredje træningsrunde, skrev Haas på Twitter:

- Vi kan bekræfte, at vi ikke kører ud på denne træningssession. Forberedelserne går nu på kvalifikationen.

Mercedes-køreren Valtteri Bottas satte den hurtigste tid på tredje træning med en runde på 1 minut og 33,666 sekunder.

Kvalifikationen køres lørdag klokken 16 dansk tid.

I den anden træning fredag leverede Magnussen en tid, der placerede ham som nummer ni i feltet, men det var langsommere end holdkammeraten Romain Grosjean, der kørte sig ind på en sjetteplads foran Valtteri Bottas.

Også i første træning fredag havde danskeren fart på. Så meget fart, at han ifølge motorsportsmediet Autosport har fået en mindre bøde på 200 euro (næsten 1500 kroner) for at køre for stærkt i pitten.

Til selve træningen begyndte Magnussen skidt, men han fik mere fart på og endte med den tiendebedste tid blandt de 20 kørere.

Regn forhindrer Magnussen at sætte tid i tredje træning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce