Rashford stopper Englands stime af nederlag


Rashford stopper Englands stime af nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et fjerde nederlag ville have været historisk for det engelske fodboldlandshold, men blamagen blev undgået.

Efter tre nederlag på stribe kom det engelske fodboldlandshold tirsdag tilbage på vindersporet med en sejr på 1-0 over Schweiz.

Marcus Rashford afgjorde venskabskampen i Leicester, da han i det 54. minut tæt under mål ekspederede et indlæg fra Kyle Walker i nettet. Det var Manchester United-angriberens femte mål i 27 landskampe.

Det er 30 år siden, at England sidst har tabt tre landskampe i træk, og endnu et nederlag ville have været historisk, da det aldrig før er blevet til fire på stribe.

Landsholdsmanager Gareth Southgate havde lavet ni ændringer i forhold til det hold, som lørdag tabte 1-2 på Wembley mod Spanien i Nations League. I den kamp stod Rashford også for den engelske scoring.

Den stort set nye opstilling mod Schweiz havde dog svært ved at ramme de spillemæssige højder, som i sommer bragte England frem til semifinalen ved VM.

Især i de første 45 minutter spillede holdet svagt ifølge de internationale nyhedsbureauer.

- Det har på ingen måde været en perfekt uge, men vi runder af med en sejr, og det er vigtigt fremadrettet, siger Gareth Southgate ifølge AFP.

Southgate roser samtidig Schweiz for at være et fremragende hold, der ofte fik de engelske spillere til at halse efter bolden.

Rashford stopper Englands stime af nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce