Pytlick håndplukker to ligatrænere som Odense-assistenter

EH Aalborg-træner Karen Brødsgaard, som her ses styre tropperne i en ligakamp i januar, skal være Jan Pytlicks assistent i Odense Håndbold fra næste sæson og tre år frem.

Pytlick håndplukker to ligatrænere som Odense-assistenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karen Brødsgaard og Kristian Danielsen skal assistere Odense-træner Jan Pytlick i de kommende sæsoner.

Der er et par bemærkelsesværdige trænerrokader på vej i toppen af dansk kvindehåndbold.

To cheftrænere i den bedste danske håndboldrække skal i næste sæson være assistenttrænere på ligaens nuværende førerhold, Odense Håndbold.

Odense udvider trænerteamet, så det fra næste sæson består af en cheftræner og to assistenttrænere.

De to assistenter bliver Karen Brødsgaard og Kristian Danielsen, og de skal assistere Odense-træner Jan Pytlick på bænken.

Kristian Danielsen, nuværende cheftræner for Skanderborgs håndboldkvinder, har lavet en toårig aftale med fynboerne.

Karen Brødsgaard, der lige nu er cheftræner i Aalborg EH, har underskrevet en kontrakt for de næste tre år.

- Jeg glæder mig til at skulle arbejde med toppen af poppen inden for dansk håndbold. Odense Håndbold er et fedt projekt, og det er en klub, hvor der er styr på tingene.

- Jeg har jo analyseret på pigerne og holdet et par gange i denne sæson, og jeg ser frem til at være med til at bygge oven på det spil, som holdet har nu, siger Karen Brødsgaard til klubbens hjemmeside.

Karen Brødsgaard, der tidligere har været assistenttræner for det svenske herrehold Alingsås, har været dansk landsholdsspiller, da Pytlick var landstræner.

Hun var under Pytlicks ledelse med til at vinde OL-guld i 2000 og 2004.

- Jeg glæder mig også meget til at blive genforenet med Jan Pytlick og blive en del af det trænerteam, som nu er sat.

- Der venter en masse spændende udfordringer, og jeg er sikker på, at vi sammen kan skabe et godt koncept og opnå nogle gode resultater, siger hun.

Jan Pytlick er glad for forstærkningen på trænersiden.

- Jeg synes, at det er en rigtig spændende trio, vi har fået sammensat. Kristian er cheftræner i Skanderborg Håndbold, har gjort det rigtig godt og er stadig ung.

- Karen kommer med stor erfaring - både fra sin karriere som spiller, men også fra sit virke som træner.

- Det er en ny trio, som er stærk, og som kan være med til at udvikle vores spil og vores hold, vurderer Pytlick.

Pytlick håndplukker to ligatrænere som Odense-assistenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce