Peter Rosenmeier vil have guld ved VM i parabordtennis

Peter Rosenmeier vil have VM-guld i parabordtennis, hvilket han senest præsterede i 2010.

Peter Rosenmeier vil have guld ved VM i parabordtennis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskerne vil have sin anden VM-guldmedalje i herresingle, når mesterskaberne afvikles i næste uge.

Kun guldet tæller, når danske Peter Rosenmeier i næste uge skal spille med ved VM i parabordtennis, der bliver afholdt i Celje i Slovenien.

Den danske herresinglespiller, der vandt VM-guld i 2010, forbereder sig dog på hård konkurrence om at komme øverst på podiet.

- Jeg føler mig stærk og velforberedt, og jeg vil ikke være rigtig tilfreds med andet end guld.

- Men samtidig er der ingen tvivl om, at feltet i år er det klart bedste i min tid i sporten.

- Jeg kan pege på tre-fire spillere foruden mig selv, der kan tage titlen, så jeg skal være knivskarp fra start til slut, hvis jeg skal vinde, siger Peter Rosenmeier i en pressemeddelelse fra Parasport Danmark.

Danskeren, der vandt guld ved de paralympiske lege i Rio for to år siden, ligger nummer to på verdensranglisten i herrernes klasse 6. Det er klassen for spillere med arm- og bendefekter.

Peter Rosenmeier har tidligere i år vundet Slovenia Open.

Sidste år havde han en dårlig oplevelse, da han blev sendt ud i kvartfinalen ved EM.

- Mentalt var jeg der ikke rigtig sidste år, og det har vi gjort meget for at rette op på.

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har masser af store resultater tilbage i mig, og det vil jeg selvfølgelig rigtig gerne ned og bevise, siger Peter Rosenmeier.

Også damesinglen Sophie Walløe er med ved VM i Celje.

Hun nåede sidste år frem til finalen ved EM, hvor hun hentede sølv.

Den 18-årige dansker var for fire år siden med ved VM for første gang, og ved den lejlighed nåede hun frem til kvartfinalen.

- Jeg har udviklet mig meget siden sidste VM både spillemæssigt og mentalt, så jeg går selvfølgelig efter at lave et bedre resultat.

- Jeg har bevist, at jeg kan være med i toppen, men jeg ved også, at jeg skal spille op til mit bedste, hvis det skal blive til en medalje, siger Sophie Walløe, der har medfødt hofteskred og er med i klasse 10.

Danskeren ligger nummer fire på verdensranglisten.

Peter Rosenmeier vil have guld ved VM i parabordtennis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce