Nyt nederlag: Mikkel Bech og Region Varde måtte igen ned med nakken

Mikkel Bech gjorde det fint med 14 point, da Region Varde onsdag aften kørte ligamatch i Slangerup, men det rakte ikke til point. Værterne vandt en tæt match med 45-42. Foto: René Lind Gammelmark

Nyt nederlag: Mikkel Bech og Region Varde måtte igen ned med nakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De forsvarende mestre har nu tabt to ud af sæsonens første tre matcher efter knebent nederlag på 45-42 ude mod Slangerup.

De forsvarende mestre fra Region Varde indkasserede sit andet nederlag i træk, da holdet onsdag aften tabte en meget tæt match på udebane mod Slangerup.

Sjællænderne med Mikkel Michelsen og Andreas Lyager i front vandt en tæt match med cifrene 45-42 - og det var Region Varde-holdleder Steven Andersen ualmindelig træt af.

- Ja, nu er der godt nok lang vej hjem. Det kunne ganske vist lige så godt være gået vores vej, men det kan vi jo ikke bruge til ret meget.

Og rent faktisk førte Region Varde med 41-40, da der var et enkelt heat tilbage.

- På det tidspunkt troede jeg, at vi havde nappet den, men sådan gik det desværre ikke, konstaterede Steven Andersen.

Slangerup vandt det sidste heat med 5-1, da føromtalte Michelsen og Lyager tog første- og andenpladsen, mens Michael Jepsen Jensen og Mikkel Bech, der var Region Vardes bedste kører i matchen, måtte tage til takke med de sekundære placeringer.

Og så var nederlaget en kendsgerning.

- Generelt var det en bøvlet match for os. Flere af vores kørere havde virkelig svært ved at få tingene indstillet på den rigtige måde, så det er enormt ærgerligt. Vi tog derover for at vinde. Det gjorde vi ikke, og det er noget skidt.

Mikkel Bech blev topscorer

Det var så i øvrigt fjerde sæson i træk, at Region Varde måtte tage tomhændet hjem fra en ligamatch i Slangerup.

- Skal man vinde i Slangerup, skal alt klappe, og alle skal være 100 procent klar fra det allerførste heat - og det var vi desværre ikke. Længere er den ikke, erkendte Steven Andersen, der igen lod reserven Michael Thyme sidde udenfor.

- Men jeg tager hatten af for ham. Han sagde, at det var helt i orden, at jeg ikke brugte ham, da det jo handler om at vinde. Det illustrerer meget godt mentaliteten på vores hold.

Mikkel Bech blev topscorer for Region Varde med 14 point. Derefter fulgte Michael Jepsen Jensen med 12, Mads Korneliussen og Patrick Hansen med seks point og Tim Sørensen med tre point.

Allerede fredag skal Region Varde i aktion igen, når Holsted kommer på besøg på Varde Motor Arena i Outrup.

Nyt nederlag: Mikkel Bech og Region Varde måtte igen ned med nakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce