Maja Stage Nielsen kan få drøm til at gå i opfyldelse på Lanzarote

Det var på Lanzarote, at Maja Stage Nielsen startede med at dyrke triatlon, så det bliver lidt at komme hjem, når hun løber ironman lørdag. Arkivfoto: Michael Bager

Maja Stage Nielsen kan få drøm til at gå i opfyldelse på Lanzarote

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med en sejr i Ironman Lanzarote kan Maja Stage Nielsen kvalificere sig til årets VM på Hawaii. Men der er flere grunde til, at konkurrencen har en særlig betydning for triatleten.

Esbjerg/Lanzarote: Der er både store følelser og en VM-billet på højkant, når den esbjergensiske triatlet Maja Stage Nielsen deltager i Ironman Lanzarote.

For hvis hun skal med til VM på Hawaii til efteråret, kræver det en sejr i en konkurrence. Derfor går hun benhårdt efter at krydse målstregen som nummer et.

Men det er ikke det eneste specielle ved løbet.

- Der følger så meget med at vinde nu. Det er ikke kun sejren. I det hele taget er det lidt specielt for mig at køre her, fordi det var her, jeg startede med at lave triatlon. Så det hele er lidt specielt omkring det her stævne. Det ville være virkelig stort for mig at vinde, og når det oveni giver kvalifikation, så er det bare kæmpe, siger Maja Stage Nielsen.

Lanzarote er altså nærmest hendes hjemmebane, og derfor vil sejren betyde endnu mere.

- Jeg kan næsten ikke beskrive det. Det vil betyde alt for mig. Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse så. Det er det hernede, som fik mig til at starte, så det er noget, der har bygget sig op over mange år, og noget jeg virkelig har drømt om, siger hun.

Løbet starter lørdag klokken 08.00 dansk tid. Forberedelserne er gået efter planen, og formen er god, mener Maja Stage Nielsen.

- Jeg glæder mig til at se, hvad jeg kan på den her rute. Det bliver kaldt den hårdeste ironman-rute i verden, så den har et stærkt ry. Så jeg glæder mig til at prøve at køre den og se, hvad det handler om og opleve stemningen. Der er en virkelig god atmosfære, og for mig så meget historie omkring ræset og så mange følelser i det, siger hun.

Det ville være virkelig stort for mig at vinde, og når det oveni giver kvalifikation, så er det bare kæmpe
Maja Stage Nielsen.

Maja Stage Nielsen kan få drøm til at gå i opfyldelse på Lanzarote

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce