Kontraktforlængelse holder dansk NHL-drøm i live

NHL-klubben Edmonton Oilers har skrevet en ny etårig kontrakt med Patrick Russell (tv), som blandt andet har erfaring fra to VM-slutrunder med Danmark. Billedet er fra Danmarks gruppekamp mod Letland i Herning.

Kontraktforlængelse holder dansk NHL-drøm i live

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25-årige Patrick Russell har forlænget kontrakten med Edmonton Oilers, hvor han jagter NHL-debut.

Patrick Russell kan fortsat gøre sig håb om at blive det næste danske islæt i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Edmonton Oilers meddeler, at klubben har forlænget danskerens kontrakt, så den løber i endnu en sæson.

Patrick Russell skiftede til Edmonton Oilers-organisationen i 2016 og har i de seneste to sæsoner spillet på den canadiske klubs udviklingshold, Bakersfield Condors, i den næstbedste række, AHL.

I den seneste sæson var den 25-årige dansker med i 68 kampe for Bakersfield, hvor han lavede 14 mål og 13 assister ifølge en pressemeddelelse fra Edmonton Oilers.

Han var også del af Danmarks landshold under VM-turneringen på hjemmebane i maj. Også i 2017 var han med ishockeylandsholdet til VM.

Som 16-årig flyttede Russell fra Gentofte til Linköping i Sverige og fortsatte siden karrieren i Nordamerika, hvor han har opholdt sig siden 2013.

Han begyndte i en af de amerikanske juniorrækker og havde siden pæn succes for St. Cloud State University i den bedste universitetsliga.

Nu får den fysisk stærke wing så endnu en sæson til at overbevise Edmonton Oilers om, at han har NHL-potentiale.

Kontraktforlængelse holder dansk NHL-drøm i live

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce