KIF-træner efter sjælden sejr: Den største forløsning i min karriere

Kasper Irming kunne ikke træne med tirsdag, men storspillede, da KIF Kolding endelig fik en sejr. Arkivfoto: Ole Nielsen

KIF-træner efter sjælden sejr: Den største forløsning i min karriere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lars Rasmussen skamroste sit hold, der kæmpede bravt for ligalivet og fik en forløsende sejr over Mors-Thy.

HÅNDBOLD: Lars Rasmussen fik sin første sejr over et ligahold i sin tid som cheftræner for KIF Kolding, da hans hold vandt 31-24 ude over Mors-Thy.

- Det er den største forløsning nogensinde i min håndboldkarriere, tror jeg. For jeg har aldrig prøvet at tabe så mange kampe i træk, sagde han i minutterne efter kampen.

Han gik i gang med at rose spillerne fra ende til anden efter den sikre sejr, der kom i hus ikke bare uden Mattias Thynell, men også islandske Olafur Gustafsson, der har beskadiget en finger. Og han udtrykte kæmpe respekt for stregspillerne Alexander Morsten og Cyril Viudes, der begge spillede en forbilledlig kamp trods skader.

- Til dem, der har tvivlet, vil jeg bare sige: Klap kaje. Jeg ved, at det her er beviset for, at hvis man arbejder hårdt sammen som et team, så kommer det dobbelt tilbage en dag, når man mindst venter det. Jeg er så imponeret over det, spillerne viste i dag. For jeg ved, hvor hårdt de har arbejdet, og hvor langt ud af halsen, det har hængt dem. Og så rejser de sig på den her måde. Jeg er stolt, og jeg er glad, jublede træneren, som ved, at KIF skal bruge en sejr mere mod enten Ribe-Esbjerg på lørdag eller ude mod Lemvig-Thyborøn for at være sikker på at undgå sidstepladsen og playoffkampe om en ligaplads mod TM Tønder.

Hvis Lemvig taber i Nordsjælland lørdag, kan KIF dog nøjes med uafgjort ude mod dem i den sidste kamp.

- Den næste kamp, vi spiller, kan jeg saftsuseme love for, at vi også vil vinde. Vi skal nyde det her hjem i bussen, og vi skal nyde det i morgen, når vi restituerer og puster ud. Når vi møder ind fredag morgen 9.30, har vi fuldt fokus på at bygge videre på det her, sagde Lars Rasmussen.

KIF-træner efter sjælden sejr: Den største forløsning i min karriere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce