Jernkvinde indstillet til mere hæder

Camilla Pedersen har grund til at smile. Den stærke Esbjerg-triatlet er indstillet til endnu en pris.
Foto: Ludvig Dittmann

Jernkvinde indstillet til mere hæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Triatleten Camilla Pedersen er indstillet til Kulturministerens Idrætspris 2014. Hun er indstillet af både Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark. Nord-Als Boldklub er også indstillet.

Det er Årets Idrætsnavn 2014, der er den store kåring. Det er den, der virkelig tæller.

Men derfor kan du jo godt nyde al den hæder, der kommer oven i, og Camilla Pedersen har nu også chancen for at vinde Kulturministerens Idrætspris 2014.

I alt 12 kandidater er indstillet til prisen, og Camilla Pedersen er endda - som den eneste - indstillet to gange.

Både Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark har således valgt at indstille den vestjyske jernkvinde som en af de tre kandidater, de hver især har indsendt.

- Camilla Pedersen for hendes ekstraordinære udholdenhed og viljestyrke, som hun har udvist i forbindelse med at vinde VM-guld i triatlon på langdistance, kun et år efter at have været involveret i en frygtelig ulykke, der forårsagede kraniebrud, indre blødninger og flere brækkede knogler, skriver DIF i sin begrundelse, mens Team Danmark skriver:

- Camilla Pedersen for hendes exceptionelle comeback i september 2014, hvor hun vandt verdensmesterskabet i triatlon på langdistance - blot et år efter en tragisk ulykke, der havde fået lægerne til at spå hende et liv i kørestol.

DIF har også valgt at indstille Nord-Als Boldklub til prisen. Her lyder begrundelsen:

- Nord-Als Boldklub for at have anvendt idrætten til at nedbryde fordomme kulturer imellem og skabe fælles oplevelser for byens borgere ved at invitere byens etniske minoriteter til at overvære byens fodboldhold i kamp.

Kulturministerens Idrætspris 2014 overrækkes i forbindelse med den årlige idrætsreception i Kulturministeriet den 11. december.

Jernkvinde indstillet til mere hæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce