Hobro-træner ærgrer sig over to mistede point mod FCM

- På forhånd havde vi nok været tilfredse med et enkelt point. Men når vi har spillet så godt, og vi har tre point i hånden så langt henne i kampen, ærgrer det mig, at vi mister to point., siger Peter Sørensen.

Hobro-træner ærgrer sig over to mistede point mod FCM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hobro-træner Peter Sørensen mener, Hobro havde fortjent sejren mod FCM, som udlignede i det 90. minut.

Hobro fik overraskende et point mod FC Midtjylland, da de to hold mødtes i Herning i 3F Superligaen søndag.

Først sent i kampen udlignede FC Midtjylland, da Erik Sviatchenko i det 90. minut udlignede med et hovedstød.

Selv om ét point var mere, end Hobros cheftræner, Peter Sørensen, havde forventet, ærgrer han sig over, at det ikke blev til en sejr.

- På forhånd havde vi nok været tilfredse med et enkelt point, siger han.

- Men når vi har spillet så godt, og vi har tre point i hånden så langt henne i kampen, ærgrer det mig, at vi mister to point.

Peter Sørensen er dog tilfreds med, at Hobro spillede lige op med sølvvinderne fra FC Midtjylland.

- Det er ikke let at tage til Herning og få point, og det point, vi fik i dag, var fortjent, og det er endnu mere sjældent, siger han.

Han roser særligt forsvaret, som holdt FC Midtjylland fra at score indtil slutningen af kampen.

- Defensivt var jeg tilfreds det meste af tiden. Defensiven gjorde det godt lige indtil det allersidste, siger han.

Defensiven er også en vigtig del af Hobros positive udvikling under Peter Sørensen.

Han blev ansat i februar, hvor holdet lignede en nedrykker, men han sikrede klubben overlevelse, og i denne sæson er det gode spil fortsat.

- Vi er gode til at forsvare os. FC Midtjylland havde svært ved at bryde os ned, og det har de andre hold også. siger Peter Sørensen.

- Spillerne har fundet sig selv, og vi har fundet en måde at spille på, som gør os svære at slå, siger han.

Hobro-træner ærgrer sig over to mistede point mod FCM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce