Halsti efter scoring i overtiden: - Det er frustrerende

Det blev en skuffende afslutning på en ellers god kamp, da EfB spillede uafgjort mod Hobro, der scorede i overtiden. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Halsti efter scoring i overtiden: - Det er frustrerende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var skuffelse hos både træner og spillere, efter EfB smed sejren og tre point væk i overtiden.

EfB: For anden kamp i streg måtte EfB gå fra banen med en lidt sur fornemmelse. For endnu engang kunne holdet se point smutte fra sig, da modstanderholdet Hobro scorede i de sidste minutter.

Dermed måtte EfB nøjes med et enkelt point efter en ellers god kamp, og det var naturligvis en skuffelse for cheftræneren.

- De scorer ud af ingenting, og det er selvfølgelig altid skuffende, især når det er i de sidste minutter, sagde John Lammers og fortsatte:

- Organisationen var ikke god. Vi må hjem og analysere situationen og se, hvem der kunne have gjort hvad bedre. Vi skal se den igen og igen.

Mens EfB altså måtte nøjes med et enkelt point søndag eftermiddag, så gik holdet i sidste uge tomhændet fra banen, da FC Midtjylland bragte sig foran i 90. minut. Udover mål i de sidste minutter, mente John Lammers dog ikke, at der var nogen ligheder mellem kampene.

- Det var en helt anden kamp end i sidste uge, men vi skal være fokuseret hele kampen igennem. Med unge spillere kan det nogle gange glippe. Vi tænker måske for meget på at score det andet mål i stedet for at holde styr på organisationen, og det er noget, vi skal lære, sagde han.

"Det var lidt for nemt"

Hvad der helt præcist skete, da Hobro scorede og afgjorde kampen, kunne EfB-anføreren Markus Halsti ikke sætte fingeren på.

- Det var lidt for nemt. Det er en lang bold, og det er to mod to. Men det er jo en miskommunikation. Så bliver der mål, når det er superliga, sagde han.

En ærgerlig måde at afslutte en ellers god kamp, mente Halsti.

- Jeg synes, at vi spiller en god kamp, specielt i første halvleg. Vi får jo mange angreb, men får ikke scoret målet til 2-0, som ville have været et vigtigt mål i dag, sagde han.

Anføreren fokuserede dog mere på, at EfB nu har haft to kampe, hvor holdet har vist sig godt frem.

- Både i dag og i kampen mod Midtjylland synes jeg, at vi viser den gode fodbold, som vi kan. Jeg synes, vi næsten har den ønskede struktur i hele kampen, som er vigtig. Vi var der næsten i dag, men selvfølgelig er det da frustrerende, sagde Halsti.

Halsti efter scoring i overtiden: - Det er frustrerende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce