Golfdanskeren Joachim B. Hansen holder sig i top-30 i Prag

Golfspilleren Joachim B. Hansen gik for anden dag i træk en runde i par. (Arkivfoto)

Golfdanskeren Joachim B. Hansen holder sig i top-30 i Prag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Czech Masters i Prag blev vundet af belgiske Thomas Pieters, mens Joachim B. Hansen blev bedste dansker.

Den danske golfspiller Joachim B. Hansen sluttede på en delt 30.-plads i European Tour-turneringen Czech Masters i Prag.

Efter en blandet uge gik han for anden dag i træk de 18 huller i par på den tjekkiske golfbane.

Af samme årsag sluttede han med samme score, som han fredag havde efter de to første runder - otte slag under par.

Undervejs blev det til tre birdies, der blev udlignet af tre bogeys på danskerens fjerde runde.

30.-pladsen må han dele med otte andre spillere. De var alle 11 slag efter belgieren Thomas Pieters, der vandt foran spanske Adri Arnaus.

Næstbedste dansker blev rutinerede Thomas Bjørn, der efter en søndag i to slag over par endte på en delt 58.-plads.

Med undtagelse af canadieren Austin Connelly, der ikke fuldførte turneringen, sluttede Jeff Winther sidst blandt de spillere, der havde klaret cuttet til weekendens runder.

Efter at være gået fem slag over par søndag og ni slag over par samlet sluttede danskeren som nummer 70.

Golfdanskeren Joachim B. Hansen holder sig i top-30 i Prag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce