Femdobbelt mestertræner: Jeg skal hjælpe KIF Kolding tilbage mod toppen

Ulf Sivertsson i en Champions League-kamp mod Celje i 2005. Det er et forandret KIF, den femdobbelte mestertræner vender tilbage til. Arkivfoto: Claus Fisker, Scanpix

Femdobbelt mestertræner: Jeg skal hjælpe KIF Kolding tilbage mod toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulf Sivertsson vandt fem danske mesterskaber og fire pokaltitler i sine otte år som KIF-træner, men han ved, at vejen tilbage til toppen i dansk håndbold er lang. KIF Koldings comeback-træner ved ikke, om Lars Rasmussen skal være hans assistent.

KIF: For Ulf Sivertsson er mindernes allé i Kolding brolagt med guld. Den 56-årige svensker, der om få uger vender tilbage som cheftræner i KIF, vandt fem danske mesterskaber og fire pokaltitler i tiden fra 2001-2009.

Mindernes allé ser noget anderledes ud i maj 2019. Håndboldens hovedgade i Kolding har huller i asfalten og buler i autoværnet dér, hvor klubben forleden var ved at køre ud over skrænten.

Derfor er Sivertsson også realistisk, da JydskeVestkysten forholder ham til, at han næppe kommer til at vinde mange trofæer med klubben igen.

- Nej, i hvert fald ikke i begyndelsen. Men tanken er jo, at vi skal bygge det hele op igen og få holdet på benene igen. Vi skal blive bedre og bedre, og på sigt skal vi komme tilbage til toppen af ligaen. Det, skal man ikke forvente, sker første år. Vi må tage et skridt ad gangen, siger den svenske træner, der senest har stået i spidsen for Helsingborg.

- Det bliver et hårdt arbejde for alle på holdet og alle omkring holdet. Også for bestyrelsen. Opbakningen er der. Det så man i de sidste fantastiske kampe, siger Sivertsson med henvisning nedrykningskampene mod TM Tønder, hvor der var mere end 4.000 tilskuere i Koldinghallen.

Ulf Sivertsson
Ulf Sivertsson var træner i KIF Kolding fra 2001-2009.I den sidste sæson var han assistenttræner for broren, Thomas Sivertsson.

På otte år med Sivertsson vandt KIF fem danske mesterskaber og fire pokaltitler. Holdet kom i semifinalen i Champions League i 2002.

Siden KIF-tiden har Sivertsson var træner i Drott, Malmø og Helsingborg.

Ulf Sivertsson har skrevet under på en to-årig kontrakt med KIF Kolding.

Tvivl om Lars Rasmussen

Ulf Sivertsson stoppede i KIF efter DM-finalesejren mod FCK i Frederiksberghallen i 2009, men siden er han ofte vendt tilbage til Kolding for at besøge klubben og venner i byen.

- De otte år, min familie og min brors familie havde i Kolding, var de bedste, vi har haft håndboldmæssigt med alle DM-kampene, pokalkampene og Champions League. Alt omkring Koldings håndbold var fantastisk, så det var en rigtig god tid. Der var en god stemning og et godt sammenhold i klubben, siger træneren.

- Min kontrakt med Helsingborg løb ud, så jeg havde nogle tilbud fra andre klubber, men da Kolding ringede, så var det min førsteprioritet. For der har jeg hjertet, og kan jeg hjælpe til, så vil jeg vældig gerne hjælpe til med det, jeg kan.

Sivertssons lillebror, Thomas, var i en årrække spiller i KIF, og i parrets sidste sæson blev Thomas Sivertsson cheftræner med Ulf Sivertsson som assistent.

Broren kommer dog ikke med til Kolding denne gang.

- Jeg og min bror snakker i telefon sammen et par gange om dagen, så hvis jeg får brug for at snakke om små ting, gør jeg det, men han bliver ikke involveret i det.

Skal du fortsætte med Lars Rasmussen som assistenttræner?

- Alt det omkring holdet, det kommer vi til at tage i opstarten, og så må vi se, hvad der sker. Alt er gået så stærkt på det seneste, siger Sivertsson.

Ulf Sivertsson har første arbejdsdag allerede den 3. juni, hvor holdet samles igen. Efter tre uger går truppen på sommerferie, og så starter forberedelserne til den kommende sæson den 22. juli.

Femdobbelt mestertræner: Jeg skal hjælpe KIF Kolding tilbage mod toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce