FCK-bødler holder kursen mod Champions League

Røde Stjerne sendte FC København ud i tredje kvalifikationsrunde til Champions League. Onsdag tog serberne hul på playoffrunden med pæn succes.

FCK-bødler holder kursen mod Champions League

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Stjerne fik 2-2 i udekampen mod schweiziske Young Boys. Rosenborg tabte 0-2 i Zagreb.

Serbiske Røde Stjerne står med de bedste kort på hånden inden returopgøret i Champions Leagues playoffrunde mod schweiziske Young Boys.

Onsdag aften spillede serberne 2-2 på udebane i Bern. Dermed kan Røde Stjerne indløse billet til gruppespillet, hvis returkampen tirsdag i Beograd ender 0-0 eller 1-1.

Røde Stjernes møde med det schweiziske mesterhold kom i stand, fordi serberne i sidste uge sendte FC København ud af Champions League-kvalifikationen ved at vinde en dramatisk straffesparkskonkurrence i København.

Kampen på Stade de Suisse åbnede med modvind for Røde Stjerne, som kom bagud i det 7. minut, da Roger Assale løb fra forsvaret og scorede.

Modsvaret kom 11 minutter senere, da Milos Degenek scorede med hovedet efter et hjørnespark. Og i det første minut af anden halvleg gjorde argentineren Mateo Garcia det til 2-1 til Røde Stjerne.

Hjemmeholdets angrebsveteran Guillaume Hoarau udlignede siden til 2-2 på et straffespark.

Nytilkomne Frederik Sørensen sad på Young Boys' bænk i hele kampen.

Danskerklubben Rosenborg får svært ved at nå frem til Champions Leagues gruppespil for første gang i 12 år.

Onsdag aften tabte holdet med Mike Jensen som anfører 0-2 ude til kroatiske Dinamo Zagreb. Nicklas Bendtner var vanen tro ikke en del af Rosenborgs kamptrup.

Græske Olympiakos tog onsdagens største skridt mod det guldrandede gruppespil i Europas mest prestigefyldte klubturnering. Det skete med en 4-0-sejr hjemme over russiske Krasnodar. Olympiakos scorede tre gange i de sidste 12 minutter.

FCK-bødler holder kursen mod Champions League

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce