FC Helsingør snupper træner i HIK

Spillerne i FC Helsingør får ny træner. Klubben har hentet Peter Feher i HIK.

FC Helsingør snupper træner i HIK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Feher skifter trænersædet i HIK ud med jobbet som cheftræner hos superliganedrykkeren FC Helsingør.

FC Helsingør tabte søndag til Thisted i den næstbedste fodboldrække, men dagen efter er der mere opmuntrende nyheder fra den nordsjællandske klub.

Klubben har nemlig fundet afløseren for cheftræner Christian Lønstrup, der stoppede for to uger siden. Den nye mand på posten hedder Peter Feher og har indtil nu været træner i HIK 2. division.

Det skriver FC Helsingør i en pressemeddelelse.

- Jeg synes, FC Helsingør har gang i et meget spændende projekt. Der er et virkeligt stort potentiale for at samle hele området heroppe om klubben, især når det nye stadion kommer til.

- FCH har en god trup, som hurtigst muligt skal spille med om oprykning til Superligaen igen, siger Peter Feher.

I HIK giver man den afgående træner pæne ord med på vejen.

- Vi ønsker Peter al mulig held og lykke. Han har flyttet HIK på mange områder, og vi kan med stolthed sige, at klubben i dag har et stærkt professionelt setup og en offensiv og attraktiv spillestil, siger talentansvarlig Per Frimann til klubbens hjemmeside.

Inden Peter Feher i efteråret 2016 kom til HIK, var han ni år i FC Nordsjælland, hvor blandt andet vandt guld med U19-holdet og var assistent for superligatrænerne Kasper Hjulmand og Olafur Kristjansson.

FC Helsingør har indledt sæsonen med ni point i de første otte kampe.

FC Helsingør snupper træner i HIK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce