Esbjerg lejer forsvarsspiller hos danmarksmester

Kristian Riis (til højre) var i sidste sæson udlejet fra FC Midtjylland til Vendsyssel. I denne sæson er han sendt til Esbjerg på en lejeaftale.

Esbjerg lejer forsvarsspiller hos danmarksmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den talentfulde forsvarsspiller Kristian Riis bliver udlejet fra FC Midtjylland til Esbjerg resten af sæsonen.

Med ti dage tilbage af transfervinduet har superligaoprykkeren Esbjerg sikret sig forstærkning i holdets centrale forsvar.

Tirsdag har klubben haft snøren ude efter 21-årige Kristian Riis, som vestjyderne har sikret sig på en lejeaftale fra FC Midtjylland. Aftalen gælder for resten af sæsonen.

Det meddeler de to superligaklubber på deres hjemmesider.

I Esbjerg skal han tage konkurrencen op med rutinerede Agus Garcia og Markus Halsti i det centrale forsvar. Cheftræner John Lammers ser Riis som et perfekt supplement.

- Det er en rigtig god mulighed for Esbjerg, at vi kan tilknytte en spiller med så åbenlyse kvaliteter.

- Han er en hurtig central forsvarsspiller og en vinder af natur, og han har allerede fået en masse erfaring på et højt niveau med kampe for både Vendsyssel og selvfølgelig FC Midtjylland, siger John Lammers.

Han henviser til, at Riis i sidste sæson var udlejet til Vendsyssel, som han var med til at spille op i landets bedste række.

Selv om Riis nu udlejes for anden sæson i træk, er han ikke afskrevet i FC Midtjylland, hvor han har kontrakt frem til 2022. Det siger midtjydernes sportschef, Svend Graversen.

- Det skal understreges, at Kristian fortsat er en spiller, som vi tror meget på i FC Midtjylland. Vi ved, at han har kvaliteterne, og udlejningen er en unik mulighed for, at Kristian kan etablere sig i Superligaen.

- Lige nu er det bedste for Kristian, at han kontinuerligt kommer tættere på spilletid, og den mulighed anser alle parter for at være til stede hos Esbjerg, siger sportschefen.

Kristian Riis har tidligere i karrieren spillet syv kampe for Danmarks U17-landshold og to kampe for U20-landsholdet.

Esbjerg lejer forsvarsspiller hos danmarksmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce