Esbjerg Energy jagter den gode start

Målmand Mathias Seldrup bliver utvivlsomt en nøglespiller for Esbjerg Energy i denne sæson, og han har gjort det glimrende i testkampene. Foto: Jacob Schultz

Esbjerg Energy jagter den gode start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg Energy vil for første gang i final 4 og har gearet indkøbene til det. Mark Pederson går ind til sin syvende sæson som træner og behandler denne gruppe af spillere lidt anderledes end de øvrige.

Esbjerg Energy: Husker du Esbjerg Energys start på sæsonen for et år siden?

Frygtelig.

Virkelig frygtelig.

Superstjernen Mark Derlago indledte sæsonen med fem spilledages karantæne, de fem kampe gav sølle to point, og så var linjen lige som lagt. Så skulle det blive en bøvlet sæson - det gjorde det så også.

Det skal være anderledes i denne sæson.

Esbjerg Energy har endnu til gode at spille sig i den nye udgave af final 4 tidligt på sæsonen - det skal være anderledes denne gang.

- Jeg ved godt, at hold gerne vil godt fra start og med i final 4, så nemt bliver det ikke, men vi føler os gearet til det i denne sæson. Alene det, at vi starter med syv udlændinge i denne sæson mod seks i sidste sæson fortæller noget om, at vi satser lidt mere på at være klar fra start, siger træner Mark Pederson.

Der bliver slået hårdt ned

Han går ind til sin syvende sæson som træner i Esbjerg Energy, og selv om han på ingen måde har opgivet drømmen om et større job i en større liga, er hans fokus helt og fuldt på den klub, der er kommet til at betyde så meget for ham. Og som hele tiden giver ham nye udfordringer.

- Jeg kan lide at være her, og jeg synes, at ishockeyen flytter sig i Esbjerg. Interessen er blevet større, vi har fået ny hal, der sker hele tiden noget nyt, så mit arbejde her udfordrer mig stadig, siger Mark Pederson, der i denne omgang skal arbejde med en forholdsvis ung gruppe spillere, og det gør, at han giver truppen lidt kortere snor, når han ser slinger i valsen.

- Meget tidligt har vi sagt, at vi ikke gider se dumme udvisninger, og at det får konsekvenser, hvis det alligevel sker, og da vi spillede den sidste testkamp i Danmark mod Odense, fik spillerne også ret håndfast at vide, at vi ikke var tilfredse, selv om vi vandt. Thor (assistenttræner Thor Dresler, red.) og jeg slår hårdt ned med det samme, siger Mark Pederson.

God opstart

Esbjerg Energy har efterladt et solidt indtryk i testkampene, hvor det kun er blevet til et smalt nederlag i Vojens på dansk is, og så et klart nederlag på 4-0 til det østrigske hold fra Villach i finalen i en træningsturnering i Bremerhaven - semifinalen blev vundet 5-4 over det svenske hold fra Kristianstad.

Mark Pederson har sagt farvel til de to rutinerede danskere Felix Scheel og Anders Krogsgaard og har ved siden af seks nye udlændinge suppleret truppen med tre nye danskere, erfarne Simon Grønvaldt og de to unge David Madsen og Valdemar Ahlberg. Samlet set er træneren meget fint tilfreds med sin trup, der får til opgave at spille hurtig og pågående ishockey.

- Det bliver en tæt liga igen i år, men jeg synes, vi har holdet og omklædningsrummet til at være med helt fremme. Hvis vi arbejder hårdt og holder mentalt fokus, er det lidt op til os selv, siger Mark Pederson, der tirsdag aften sender sit hold på hjemlig turnerings-is for første gang i udekampen mod Herlev 19.00.

Esbjerg Energy jagter den gode start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce