Erhvervsmatadorer skyder millioner i Vejle boldklub


Erhvervsmatadorer skyder millioner i Vejle boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For fire år siden lignede Vejle Boldklub et kommende fallitbo med negativ egenkapital. I dag samler fodboldklubben områdets mest velhavende erhvervsfolk i en ejerkreds, som potentielt gør 1. divisionsklubben til en af Danmarks rigeste.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad fredag.

Og flertallet af investorer er parate til at pumpe yderligere millioner i jagten på VB's erklærede mål: En plads blandt topklubberne i dansk fodbold. Navnene tæller blandt andre Lego-arving og godsejer Anders Kirk Johansen, hans far, Mogens Johansen.

Derudover blandt andre Søren Hanssen, administrerende direktør i familiefirmaet RedGreen, og Mogens Zinck, ejer af det lokale ejendomsselskab Zeta Invest.

Tilsammen repræsenterer alene ovennævnte ejerkreds i VB adskillige milliarder. Og hvor klubben tidligere forgæves ledte efter lokal, økonomisk opbakning, er VB i dag forvandlet til en attraktiv investering.
Forklaringen er klubbens fire-punkts plan fra 2004, hvor en gruppe erhvervsfolk rekonstruerede klubbens økonomi og lancerede fire konkrete mål: Et nyt stadion, oprykning til SAS Ligaen, indtægter på andet end fodbold og en ny sponsorstrategi, som i dag gør klubbens erhvervsklub med 500 medlemmer til Trekantområdets stærkeste erhvervsnetværk.

Bortset fra oprykningen er målene nået, og det gør indtryk på investorerne.

– Vejle Boldklub er ikke bare et hobbyprojekt for mig. Det er en investering, som sagtens kan blive større, siger Søren Hanssen, der forudser, at VB ligger i toppen af SAS Ligaen på alle fronter i løbet af tre til fem år.

Senest har Søren Palmelund, administrerende direktør i Landmark A/S og indehaver af holdingselskabet, Spin Off, skudt knap 3,5 millioner kr. ind i fodboldklubben.Aktiekapitalen i selskabet udgør herefter 20.809.645 kr.

 – Jeg har altid fulgt med i Vejle Boldklub, og jeg tror på investeringen på langt sigt, siger Søren Palmelund.Han vurderer, at succes på grønsværen vil smitte positivt af på udviklingen i Vejle Kommune på mange andre områder.

Klubbens bestyrelses formand, Lars Skou, er ikke overrasket over den store interesse for at investere i Vejle Boldklub.
 
– Der er i løbet af de seneste tre til fire år blevet skabt et fantastisk netværk blandt erhvervsfolkene. Og så har spillerne bevist, at Vejle Boldklub er på vej tilbage i SAS Ligaen, siger Lars Skou.

Han nævner også, at mange af investorerne – udover de sportslige ambitioner – lægger vægt på de sociale- og forretningsmæssige aspekter i klubben.

Aktieudvidelse på vej
Ifølge Lars Skou er Vejle Boldklub på vej med endnu en åben aktieemission.

 – Vi har brugt rigtig lang tid på forberedelserne, siger bestyrelsesformanden, der mener, at et realistisk tidspunkt er sidst på foråret. VB's vej til fodboldtoppen er dog ingen spadseretur.

Jesper Jørgensen fra revisorfirmaet Deloitte er ekspert i fodboldøkonomi. Han vurderer, at det vil tage Vejle Boldklub mindst fem år at etablere sig i SAS-ligaen. Hvis det overhovedet lykkes.

- Det har aldrig været sværere at bide sig fast i Superligaen end nu. Mange af klubberne besidder efterhånden et stærkt økonomisk fundament og en fornuftig forretningsstruktur, der kræver lang tid at opbygge. FC Midtjyllands omsætning ligger for eksempel 75 til 80 millioner kroner. Og der har Vejle Boldklub altså et stykke vej endnu, siger Jesper Jørgensen.

Erhvervsmatadorer skyder millioner i Vejle boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce