Energy forlænger med målmand

Esbjerg Energys målmandsduo i den kommende sæson vil bestå af Mathias Seldrup og Kasper Krog. Arkivfoto: André Thorup

Energy forlænger med målmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias Seldrup har forlænget med Esbjerg Energy. Dermed er der styr på den nye målmandsduo i klubben til næste sæson.

Esbjerg Energy: Så er der styr på, hvem der skal holde pucken fra målet i den kommende sæson i Esbjerg Energy.

For klubben har forlænget deres aftale med 22-årige Mathias Seldrup. Det skriver Esbjerg Energy i en pressemeddelelse.

- At forlænge aftalen med Esbjerg var bare det rigtige for mig. Trænerteamet har tildelt mig spilletid og derigennem vist mig tillid. Nu har de valgt at satse på mig som førstemålmand og det virker som et naturligt næste skridt i min udvikling, siger Mathias Seldrup i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Når man som ung målmand skal udvikle sig, er spilletiden og tilliden en forudsætning for at kunne fortsætte udviklingen. I Esbjerg har man generelt været dygtige til at udvikle spillere og jeg synes, at jeg kan se tilbage på en stor udvikling, i de tre sæsoner jeg har været her, så jeg glæder mig til flere kampe i Metal Ligaen.

Assistentræner Thor Dresler glæder sig også over det fortsatte samarbejde, og han fremhæver især målmandens arbejdsmoral.

- Vi føler, at Mathias i Esbjerg har mulighed for at fortsætte den udvikling, han har gennemgået i de tre seneste sæsoner. Både Mathias og holdet kan forbedre indsatsen i forhold til den forgangne sæson, og Mathias arbejder hårdt på at gøre tingene endnu bedre. På denne årstid er der fokus på den fysiske del, hvor kroppen blandt andet gennem træning forberedes på den kommende sæson. Også her har Mathias det rette fokus, og jeg må sige, at han har ydet en stor indsats, siger assistenttræneren i pressemeddelelsen.

Glæder sig til at være førstemålmand

Mathias Seldrup kom til Esbjerg Energy i sommeren 2016 og har været i klubben de sidste tre sæsoner, hvor han har spillet 99 Metal Liga-kampe.

Han kommer til at være en del af et nyt målmandsteam med den nyhentede 20-årige Kasper Krog fra SønderjyskE.

- Det bliver spændende at skulle arbejde sammen med Kasper Krog, som er ny målmand i Esbjerg. Han er en dygtig målmand, og så ser jeg samtidigt frem til rollen som førstemålmand. Jeg kan lide ansvaret og har store forventninger til hertil, siger han i pressemeddelelsen.

I den forgangne sæson har Seldrup delt målet med Nicolaj Henriksen, der i næste sæson spiller for SønderjyskE.

Energy forlænger med målmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce