!DOCTYPE html> Endelig vankede der blomster til Iversen og Esbjerg Vikings | Sport | jv.dk

Endelig vankede der blomster til Iversen og Esbjerg Vikings

Esbjergs speedwayhold havde fuldstændig styr på begivenhederne hjemme på Granly Speedway Arena onsdag aften mod Region Varde. Og når man vinder hele 49-35, skal man både hyldes og have blomster. Foto: René Lind Gammelmark

Endelig vankede der blomster til Iversen og Esbjerg Vikings

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I tredje forsøg kom forløsningen for en fantastisk kørende Niels-Kristian Iversen og holdkammeraterne, der sendte de forsvarende mestre fra Region Varde hjem med en endefuld på hele 49-35.

SPEEDWAY: Årets første hjemmematch kastede årets første sejr af sig til Esbjerg Vikings.

De forsvarende mestre fra Region Varde fik en speedwaylektion og var onsdag aften ikke i nærheden af at få point med hjem. Selvom gæsterne flere gange i løbet af matchen forsøgte sig med diverse taktiske kneb, var der ikke noget at komme efter.

- Uha, hvor det lunede. Vi er lettede og meget glade for sejren. Det var lige, hvad der var brug for efter to nederlag på udebane. Vi satser benhårdt på, at vi skal have masser af point på egen bane, sagde Esbjerg-direktør Lars Guldager Dyhr efter den overbevisende præstation.

Henover vinteren har en flok ihærdige frivillige lagt banen på Granly Speedway Arena helt om. Ny barriere, ny belægning og mere hældning på svingene. Det har virkelig givet en fin bane med masser af linjer, og det gav onsdag aften et helt forrygende ræs med tæt kørsel, overhalinger og ekstrem høj fart.

Klart bedste mand på banen var Esbjergs Niels-Kristian Iversen, der scorede hele 17 point i matchen. Han gjorde præcist, hvad der passede ham, hvilket tyder godt inden sæsonens første grandprix på lørdag i Warszawa i Polen, men også holdkaptajn Bjarne Pedersen og Jonas Jeppesen, der for få dage siden kom til klubben fra Holsted, gjorde det super fint.

Hos Region Varde leverede A-kører Michael Jepsen Jensen, hvad han skulle, men til gengæld kneb det noget mere for både Mads Korneliussen og Mikkel Bech, der ellers plejer at kunne gøre en forskel. Det gjorde de ikke onsdag aften, hvor de blot scorede henholdsvis syv og otte point.

Holsted, der har indledt sæsonen med to flotte sejre, blev dukket i denne runde, da Nicki Pedersen og holdkammeraterne tabte ude til Fjelsted med 45-39. Stillingen var ellers uafgjort 33-33 med tre heats igen, men i slutfasen var fynboerne med en stærk Peter Kildemand altså bedst.

Det blev heller ikke til point for Hans Andersen og Grindsted, der ellers var med til stillingen 30-30 i Slangerup. Det sjællandske hjemmeholdet satte dog tingene på plads i de sidste fire heats og vandt en sejr på 46-38.

Endelig vankede der blomster til Iversen og Esbjerg Vikings

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce