En træls situation: Pelle Schilling står uden en ny klub

Pelle Schilling er i øjeblikket på klubjagt. Foto: Ole Nielsen

En træls situation: Pelle Schilling står uden en ny klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udlandseventyret lader vente på sig for venstrefløjen, der havde håbet på at kunne lande en aftale med en fransk klub.

Kærligheden kalder.

Det er en kendt og elsket sang med Sanne Salomonsen, og måske har den tidligere Ribe-Esbjerg-fløj Pelle Schilling også nynnet med på den i den seneste tid.

I hvert fald har Schilling pakket sit liv i flyttekasser og har sat kursen sydpå, hvor han i øjeblikket holder ferie i Spanien sammen med kæresten Lara Gonzalez Ortega, der tidligere spillede i Team Esbjerg.

- Lara skal også i næste sæson spille i Besancon i Frankrig. Den klub har også et herrehold i den næstbedste række, og det var egentlig min førsteprioritet at spille for dem, men de har desværre lige meddelt, at de ikke har økonomi til at lave en aftale med mig. Det er lidt ærgerligt, forklarer Pelle Schilling.

- Desuden har jeg været i kontakt med en anden klub, men de har valgt en anden. Det er jo fair nok, så nu må jeg så se, hvad jeg finder ud af. Jeg har sat min agent på sagen.

Lykkes det ikke at finde en klub i Frankrig, kan det godt være, at Schilling vender snuden hjemover igen.

- Da det stod klart, at jeg ikke skulle fortsætte i Ribe-Esbjerg, fik jeg også nogle henvendelser fra danske klubber. Dengang afviste jeg dem i første omgang, men nu er situationen en anden. Jeg er selvfølgelig ved at være en smule presset, men jeg tror nu nok, at jeg skal nå at finde en god klub til den kommende sæson.

Schillings gamle klub, Ribe-Esbjerg HH, har sine to venstrefløje på plads, da Kasper Kvist fortsætter og Lasse Uth er hentet i Nordsjælland Håndbold.

En træls situation: Pelle Schilling står uden en ny klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce