EfB-reserver ydmyget i Ikast: Barsk debut til ny forsvarsspiller

Viktor Tranberg landede i Esbjerg mandag aften, og tirsdag eftermiddag fik han så en noget ærgerlig debut. Foto: EfB

EfB-reserver ydmyget i Ikast: Barsk debut til ny forsvarsspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viktor Tranberg fik en halvleg på banen og var med til at lukke fire mål ind i 7-1-øretæven mod FC Midtjyllands reserver. EfB-sportschef tilfreds med truppen, men han udelukker ikke, at der sker mere inden transfervinduets lukning.

Mindre end et døgn efter, at Viktor Tranberg landede i Esbjerg og skrev under på en fireårig kontrakt, fik den nu tidligere FC Nordsjælland-spiller debut for sin nye klub, EfB.

En ganske brutal debut.

For den 22-årige forsvarsspiller var i en halvleg del af det EfB-reservehold, der blev ydmyget og udstillet med et 7-1-nederlag mod FC Midtjylland i Ikast.

Tranberg selv spillede første halvleg og var med til at lukke fire mål ind på mindre end et kvarter - han kunne ikke lastes for målene, men han gjorde så heller ikke nogen positiv forskel, inden han blev skiftet ud i pausen.

Lige inden da havde Patrick Egelund reduceret til 4-1 efter et fint oplæg fra Jeppe Brinch, og de to var sammen med Simon Bækgaard de eneste, der kunne være nogenlunde tilfredse med deres indsats - spillere som Mads Larsen, Mark Brink og Nicklas Røjkjær stod meget svagt i billedet.

Tranberg var ønskespilleren

Viktor Tranberg træner onsdag for første gang med A-kæden, og da begynder arbejdet med at spille sig til en plads på superligaholdet for alvor. Et arbejde, hvor han fortrinsvis skal konkurrere med de to "gamle" Rodolph Austin og Markus Halsti og i lidt mindre grad med Jeppe Brinch.

- Vi følte, at vi manglede en gardering i midterforsvaret, og nu er det op til Viktor at slås med de andre i truppen om spilletiden, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

- Jeppe Brinch startede reserveholdskampen mod FC Midtjylland som højre back, ser I ham som midterforsvarer eller back?

- Når jeg sætter spillerne op på min opslagstavle, figurerer han som midterforsvarer, men det er da rigtigt, at han har vist, at han kan vikariere på begge backer.

- Når han spillede back i dag, kunne det måske også være et signal om, at Daniel Anyembe er ved at blive solgt?

- Det har intet med det at gøre, det er han ikke.

- John Lammers (EfB-cheftræner, red.) talte i sidste uge om, at I havde kig på én bestemt spiller, var det Viktor Tranberg?

- Det var det. Det er i hvert fald den eneste, vi har kigget intenst på på det seneste.

- Det vil med andre ord sige, at nu er I glade, og så kan transfervinduet godt lukke for jeres skyld?

- Sådan kan man ikke sætte det op. Det er rigtigt, at vi med den økonomi, vi har til rådighed, er tilfredse med den trup, vi har fået sammensat, og som udgangspunkt skal vi ikke handle mere, men du ved også godt, at i fodboldens verden forandrer tingene sig lynhurtigt, og meget kan se helt anderledes ud om tre uger.

Transfervinduet i Danmark lukker 2. september 23.59.

EfB-reserver ydmyget i Ikast: Barsk debut til ny forsvarsspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce