EfB-profiler tæt på at ende i slagsmål

Rodolph Austin, her i kampen mod AaB, blev rasende over Yakovenkos hævnakt, og så var der ballade. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

EfB-profiler tæt på at ende i slagsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rodolph Austin og Yuri Yakovenko stødte sammen på den hårde måde til fredagens træning og måtte skilles ad af trænere og holdkammerater. Træner John Lammers elskede det, han så.

Bølgerne gik højt til en yderst intens fredags-træning i EfB, og en enkelt gang skvulpede det over, da Rodolph Austin og Yuri Yakovenko tilsyneladende var tæt på at ende i regulært slagsmål.

Det startede med, at Austin fik fat i Yakovenko med en hård, men ren tackling - ukranieren lå i et minuts tid og ømmede sig. Da han kom på benene igen, tog han revanche med en knap så ren tackling, og så blev Austin stiktosset.

- Jeg tacklede dig rent, stop det der, brølede jamaicaneren, der var klar til at fare i flæsket på Yakovenko.

Var holdkammerater og trænere ikke kommet imellem, havde det måske udviklet til et regulært slagsmål. Nu endte det med, at de to først snakkede sig til rette på banen og siden blev kaldt til orden af træner John Lammers - det endte i et forsonligt håndtryk, og de to traskede afsted side om side, da træningen var ovre.

Og selv om John Lammers altså måtte agere mægler og uddele afmålte skideballer, var han efter episoden faktisk en meget tilfreds træner.

- Jeg elskede det, jeg så. Det er den slags vildskab, vi skal bruge, hvis vi skal ud af vores krise, sagde John Lammers.

- For mig at se var det lige heftigt nok?

- Jeg nægter at tro på, at der var sket noget, selv om vi ikke var gået imellem. De to er de bedste venner, og de kunne aldrig finde på at skade hinanden. De vil bare vinde, og det er godt.

- Så du var ikke nervøs for, at det udviklede sig?

- Slet ikke. Tværtimod er det godt at se den tænding, der var til træning. Hør her, jeg har en datter på 18 år, og jeg ville være lykkelig for at have alle disse drenge til svigersøn, fordi de er så søde og velopdragne. Og det er godt, at de er det. Men nogle gange er mine spillere måske også lidt for søde, og så er det godt at se, det ind imellem slår gnister, sagde John Lammers, der betragtede sagen som afsluttet, da spillerne havde forladt træningsbanen.

EfB-profiler tæt på at ende i slagsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce