Disciplinærinstans: Fischers ageren formilder OB-straf

Viktor Fischer kan have medvirket til at eskalere de homofobiske tilråb, vurderer Fodboldens Disciplinærinstans.

Disciplinærinstans: Fischers ageren formilder OB-straf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viktor Fischers gestikuleren ned mod OB's fans var en formildende omstændighed i strafudmålingen.

OB blev fredag straffet med en bøde på 25.000 kroner, fordi nogle af gruppens fans i forbindelse med søndagens superligakamp mod FC København sang homofobiske sange mod FCK's Viktor Fischer.

Straffen kunne være blevet hårdere, men Fodboldens Disciplinærinstans så det som en formildende omstændighed, at Fischer gestikulerede ned mod OB's fans.

Men disciplinærinstansens formand Jens Hjortskov understreger, at det ikke handler om, at Fischer selv kan gøres til ansvarlig for episoden.

- Det forholder vi os slet ikke til, siger Jens Hjortskov.

Han fortæller, at det kun handler om sanktionens størrelse.

- Det handler om, at når man fastsætter en sanktion, så kigger man på, om der er skærpende eller formildende omstændigheder.

- Ud fra indberetninger har vi vurderet, at før scoringen og gestikulationen var det kun et fåtal, der sang, og efter gestikulationen var det langt flere.

- Vi kan ikke udelukke, at det har haft betydning for, at det eskalerede, fordi mange flere følte sig provokeret. Vi har vurderet, at det er en formildende omstændighed, uddyber Hjortskov.

Spørgsmål: Når I straffer klubberne, holder I vel dem ansvarlige for, at der er homofobi på stadion. Hvad kan klubberne gøre for at forebygge det?

- Det er op til klubberne selv at vurdere. Det er ikke noget, som disciplinærinstansen har nogen holdning til.

Spørgsmål: I skriver i kendelsen, at hvis det eskalerer, kan sanktionerne bliver skærpede. Hvad kan de skærpelser være?

- Vi har meldt ud til klubberne, at hvis det skulle vise sig at eskalere, vil vi kigge på, om sanktionsniveauet og bødernes størrelser er passende.

Spørgsmål: Hvis man er kommet på danske stadioner de seneste år, vil man ofte have stødt på homofobiske tilråb. Hvorfor skal det straffes lige netop nu? Er det alene på baggrund af, at Viktor Fischer stod frem?

- Vi har ikke før haft sager på vores bord af denne karakter. Det er første gang, at vi bliver gjort opmærksom på problemet, og det er derfor, at vi har taget sagen op af egen drift.

Spørgsmål: Skal der holdes ekstra øje med det nu for at se, om det bliver overholdt?

- Vi holder ikke øje med, hvad der sker på stadioner. Vi forholder os til mulige overtrædelser, som vi bliver gjort opmærksom på, og så agerer vi på det.

- Vi har ikke medlemmer på hvert stadion til at holde øje. Sådan fungerer disciplinærinstansen ikke, siger Jens Hjortskov.

Disciplinærinstans: Fischers ageren formilder OB-straf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce