DM-vinder er den nye Breschel


DM-vinder er den nye Breschel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DM-sensationen Sebastian Lander spåes en stor fremtid i cykelsporten.

Den 21-årige amatørrytter, Sebastian Lander, fra Glud & Marstrand-LRØ leverede søndag en gedigen sensation, da han slog forhåndfavoritterne Nicki Sørensen, Jakob Fuglsang, Chris Anker Sørensen og alle de andre professionelle ryttere og tog DM-titlen 2012.

Lander var i udbrud allerede fra første omgang af de i alt 20 sjaskvåde omgange, som gik over Pøt Mølle ved Hammel. På målstregen slog han den forsvarende mester, Nicki Sørensen, og hans holdkammerat André Steensen.

- Det havde jeg sgu ikke regnet med, sagde Lander imens først mor og siden sportsdirektør Michael Skelde omfavnede ham efter målstregen.

- Jeg kom allerede i udbrud fra starten af, og sad derude i næsten 200 km. Det var sgu hårdt. Vi kørte som et hold hele dagen, og vi viser igen i dag, at det vi er bedst til er at samarbejde.

Sportsdirektør for Glud & Marstrand-LRØ, Michael Skelde, var tydeligt påvirket af det store resultat, som hans talentfulde rytter havde skabt.

- Det er noget af det største, jeg nogensinde har set. Det er virkelig et fortjent dansk mesterskab. Han holdt taktikken hele vejen igennem og bakkede sine holdkammerater op. Vi troede indtil sidste omgang, at det var André Steensen, der ville vinde, men han kunne ikke køre væk, og så så Lander chancen, sagde den stolte sportsdirektør.

DCUs sportschef Lars Bonde var dybt imponerede over hele den måde, som DM blev afviklet på. Rutens hårdhed og det voldsomme regnvejr i løbet af hele dagen gjorde, at blot 36 ryttere ud af 128 startende gennemførte løbet. Bonde er klar over Landers talent, men at han skulle vinde havde han

- Han har været et af vores største talenter i mange år, så på den måde er det ikke overraskende, men at han kan slå de prominente stjerner, det havde vi ikke troet, sagde DCUs sportschef. 

Sebastian Lander vandt tidligere på året DM for U23, men herfra er der langt op til DM-titlen, som han tog søndag. Han håber, at resultatet vil give genlyd andre steder.

- Jeg håber da, at det giver lidt opmærksomhed hos de store hold. Jeg vil gerne være professionel på et tidspunkt, sagde Lander, som fik et tillykke af Bjarne Riis.

- Jeg tror da, at Bjarne ved, hvad vi kan på holdet. Men det er da meget fedt at vise ham, at når man har siddet derude i 200 km, så kan man stadig køre cykelløb, jublede Lander.

Michael Skelde er helt på det rene med, at han kun har Sebastian Lander på lånt tid. Ligesom det i øvrigt at tilfælde med den tidligere professionelle André Steensen. Lander kan nå rigtig langt.

- Jeg er sikker på, at Sebastian Lander har Matti Breschel-potentiale. Vi kommer til at se ham i Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og der kommer ikke til at gå ret mange år, før han er med. Han har nøjagtigt de samme egenskaber, som Matti Breschel har, proklamerede Skelde.

DM-vinder er den nye Breschel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce