Comeback sikrer tophold sejr på isen i Herlev


Comeback sikrer tophold sejr på isen i Herlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rungsteds tophold i Metal Ligaen var nede i sækken ude mod Herlev, men tre scoringer i træk sikrede sejren.

Rungsted Seier Capital var bagud 1-3 ude mod Herlev Eagles i Metal Ligaen fredag, men gæsterne fik vendt opgøret.

Med tre scoringer i træk i tredje periode sikrede topholdet sig endnu en sejr, som denne gang lød på 4-3.

Dermed topper Rungsted ligaen med 54 point, mens Herlev som næstsidst har 21 point.

Jesper Thörnberg bragte hjemmeholdet foran 1-0 kort inde i første periode, inden Frederik Høeg udlignede to minutter senere.

Det blev så 2-1 og 3-1 efter mål af Niklas Tikkinen og Thörnberg igen, inden Rungsted slog til i sidste periode.

Her sørgede mål af Nikolaj Murholt Rosenthal, Tyler Fiddler og Marcus Olsson for, at 1-3 blev til 4-3.

Helt så godt gik det ikke for et andet hold i toppen.

Her måtte Frederikshavn White Hawks se sig slået, da frederikshavnerne ude tabte med 1-4 til Herning Blue Fox.

Kristoffer Astorp bragte Herning foran efter ti minutter af første periode i powerplay, og mens anden periode ikke bød på mål, så kom der gang i sagerne i tredje periode.

Her blev det både 2-0 og 3-0 til hjemmeholdet efter mål af Sebastian Ruders og Lasse S. Lassen, inden Christopher Frederiksen udnyttede et powerplay til at reducere.

Lasse S. Lassen lukkede dog kampen med sin anden scoring i opgøret, da han et par minutter før tid øgede til 4-1 for Herning.

Derfor besatte Sønderjyske andenpladsen med 46 point, da sønderjyderne hjemme besejrede Esbjerg Energy 5-4 efter straffeslag.

Esbjerg er nummer seks med 33 point.

Odense Bulldogs i den tunge ende af tabellen måtte hjemme se sig besejret 4-5 i en målfest mod Rødovre Mighty Bulls, der dermed nåede op på 26 point på syvendepladsen.

Odense ligger sidst, efter at Hvidovre Fighters er trukket ud af turneringen.

Comeback sikrer tophold sejr på isen i Herlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce