Aftale på plads: Her er Team Esbjergs nye playmaker - se videoen

Østrigske Sonja Frey og Team Esbjerg har indgået en toårig aftale. Foto: André Thorup

Aftale på plads: Her er Team Esbjergs nye playmaker - se videoen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sonja Frey, der i øjeblikket spiller for franske Paris 92, skal spille i Team Esbjerg i de kommende to sæsoner. Den 25-årige østriger glæder sig til at komme til en klub med store ambitioner.

Da det stod klart, at Team Esbjerg og Kristina Liscevic gik hver til sit efter denne sæson, blev jagten sat ind på at finde en ny stærk spiller til truppen.

Og valget er faldet på Sonja Frey. I øjeblikket spiller hun på anden sæson i Paris, men hun har tidligere spillet fire år i tyske Thüringer og har dermed masser af erfaring fra Champions League.

- Jeg vidste allerede i efteråret, at jeg gerne ville væk fra Paris, så jeg har gået og tænkt en del over, hvad der skulle ske, men jeg var slet ikke i tvivl, da Jesper (cheftræner Jensen, red.) ringede til mig. Det føles bare helt rigtigt, fortæller Frey, der også har haft tilbud fra Rumænien og Rusland.

- Ligaen i Danmark er god, og der er mange jævnbyrdige kampe. Jeg har talt med flere spillere, som kender meget til Team Esbjerg, og de siger alle, at det er en stabil og ambitiøs klub. Den glæder jeg mig til at blive en del af.

Foto: André Thorup
Foto: André Thorup

Og Sonja Frey har været cheftræner Jesper Jensens førsteprioritet at få ind som bagspiller til den kommende sæson. Han fik for alvor øjnene for hende, da Team Esbjerg i november mødte Frey og Paris 92 i to playoff-kampe om en plads i EHF Cuppens gruppespil.

- Navnlig i kampen i Esbjerg var hun rigtig god. Hun kommer med masser af fart, hun har et godt øje for stregspilleren, og hun har også en evne til at lave de ekstraordinære ting, vurderer Jesper Jensen.

Sonja Frey kan også finde ud af at dække op, da hun dækker back i Paris, og så er hun også god fremme i en 5:1-formation. Rent angrebsmæssigt er hun primært tiltænkt en rolle som playmaker.

- Hun er dedikeret og vil noget med sin håndbold, og så er hun både sjov og udadvendt. Det mærkede vi allerede, da vi talte med hende første gang. Så jeg har en stor tro på, at hun kommer til at passe godt ind på vores hold.

Sonja Frey har dog ikke så meget lyst til at fortælle om egne fortræffeligheder på håndboldbanen.

- Tilskuerne må se det, når de kommer i hallen og ser kampene. Jeg synes selv, at jeg stadig kan forbedre mit forsvarsspil, så det er noget af det, som jeg primært skal arbejde med, siger hun.

Selvom Paris 92 i øjeblikket har mange skader og derfor ikke vinder ret mange kampe i den franske liga, holder Frey stadig højt niveau og er aktuelt nummer fire på topscorerlisten.

Foto: André Thorup
Foto: André Thorup

Aftale på plads: Her er Team Esbjergs nye playmaker - se videoen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce