3. december: En lykkelig familie og en kættersk tanke


3. december: En lykkelig familie og en kættersk tanke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gæsten havde forlangt diskretion.

Fuld diskretion.

Direktøren for det hele havde grublet over det krav.

Hvorfor skulle det være så hemmeligt?

Men han havde indvilliget.

Det var ikke så tit, der kom mystiske udenlandske gæster på de kanter, det lidt gebrokne engelsk i telefonen havde pirret nysgerrigheden, og det gjorde ikke det hele mindre spændende, at avisen kort forinden havde ringet og spurgt til, om der var udenlandske penge på vej ind i klubben.

Han afviste naturligvis alt blankt, men fornemmelsen sagde ham, at det her kunne blive noget helt særligt.

Det gibbede en anelse i ham, da han fra sit kontorvindue i tusmørket så en limousine rulle op foran hovedindgangen. Så var det nu. Han skyndte sig ned ad trapperne og nåede akkurat at åbne døren, så den arabisk udseende gæst blot kunne gå ind.

- Welcome, welcome, sagde direktøren for det hele overstrømmende og rakte hånden frem.

Araberen takkede, bukkede let og gav hånd.

- This way.

Direktøren for det hele gik i forvejen, mens han hele tiden kiggede sig over skulderen, som ville han sikre sig, at gæsten ikke blev hægtet af eller for vild.

På den måde endte de begge på direktør-kontoret, hvor de en kort stund blot sad og stirrede på hinanden, ventende på, at den anden tog initiativet.

Direktøren for det hele lagde omsider ud på sin sædvanlige vennesæle og gæstfri facon:

- How can I help you?

- I want to buy a footballclub - is yours for sale?

Direktøren for det hele sank lige spyttet en ekstra gang.

Sælge fodboldklubben?

Sælge sit hjertebarn?

Han havde godt nok ganske kortvarigt leget med den tanke, da han så gæsten, men alligevel hev forslaget for en stund benene væk under ham.

I løbet af ingen tid begyndte tankerne at piske rundt. En årelang tidsrejse på få sekunder. Direktøren for det hele havde bygget det hele op fra bunden. Fra dengang, han som kaffemaskinesælger rejste rundt med bønner om økonomisk hjælp til ishockeyklubben, til i dag, da han på magisk vis præsenterede det ene plus i regnskabet efter det andet i hele tre idrætsgrene. Uanset de sportslige resultater.

- We build this from nothing..., begyndte han.

Araberen afbrød ham.

- I'm not interested in the past. Do you want to sell?

- Yes, I guess I will, svarede direktøren for det hele tøvende.

Han var i forvejen i tvivl, og han var ekstra på vagt, da gæsten afviste en kop mørkristet kaffe til fordel for en tynd kop grøn te.

- I always get, what I want, I always win. Can I be sure, you always play to win?

Direktøren for det hele gloede måbende på ham og nåede ikke at svare, inden den arabiske gæst forklarede, at han havde undersøgt klubbens nyere historie lidt, og der var jo den der sag for nylig.

- Oh that, a big mistake. Bad communication, but now it's under control. Come with me.

Direktøren for det hele rejste sig og viste med hånden gæsten ud af kontoret. De gik sammen ned ad gangen og stoppede ved et kontor, hvor en mand med et stykke sandkage i mundvigen sad og grinede ad sin computerskærm.

- Our new press-officer, Skade, præsenterede direktøren for det hele.

Han overvejede at forsøge at oversætte navnet, men da han ikke vidste, hvad fuglen hed på engelsk, og "damage" nok ikke var det fedeste navn, undlod han. Selv om han lige nåede at lege med ordspillet "damage-control" - betydeligt sjovere end tilnavnet "Totalskaden", som den nye pressechef havde fået internt på kontoret, da han umiddelbart efter sin tiltræden ikke formåede at forhindre klubbens anfører i at snakke sig til karantæne.

Araberen nikkede kort til pressechefen, der dårligt nok ænsede gæsten - han var netop i færd med at krydre klubbens twitter-profil med en konkurrence om, hvem der kunne tage den skæggeste hat på til den kommende hjemmekamp. På den måde kunne arbejdsdagene godt blive lange.

- He's busy, undskyldte direktøren for det hele og trak gæsten med længere ned ad gangen, hvor der var lys på endnu et kontor.

Her sad en velklædt og velfriseret mand ved et skrivebord og boksede med at få åbnet en dåse med hårgele. Også han var så travlt beskæftiget, at direktøren for det hele blot valgte at gelejde gæsten tilbage på sit eget kontor.

- Yes, we are one big happy family down here, sagde han med et stolt smil.

- I can make you even happier.

Direktøren for det hele gnubbede ekstra hårdt på den puck, han altid havde liggende i lommen. Det gav ham normalt ro i sindet, men nu...

Hvad er forskellen på diskretion og fuld diskretion?

Kan man åbne en dåse hårgelé med én hånd?

Og kan man overhovedet stole på en mand, der drikker grøn te?

Følg med i morgen...

JV's julekalender
"Alletiders største julegave" er JV-sportens julekalender over 24 afsnit. Historien er ren fiktion og satire med sportslig humor, hvor nogle af figurerne er inspireret af virkelige personer.

Du kan læse alle afsnit på www.jv.dk/sport.

3. december: En lykkelig familie og en kættersk tanke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce