1. december: Et tilfældigt møde og en stor nyhed


1. december: Et tilfældigt møde og en stor nyhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brodersen stod lidt og lurede på sin sidemand ved pissoiret.

Spøjs fyr.

Spøjs påklædning.

Blikket gled diskret op og ned af det, Brodersen skarpsindigt havde besluttet sig for måtte være en araber af en slags. Hans blik stoppede midtvejs - på det uundgåelige sted:

- Ak ja, I nøjes med at skære om, vi laver ikke andet end at skære ned, sukkede han.

Sidemanden rystede det, der skulle rystes, og drejede hovedet:

- Excuse me, are you talking to me?

Brodersen blev befippet.

- No, no, talking to myself, forsøgte han.

Munden var løbet afsted med det, hjernen havde strikket sammen i al fortrolighed. Og i almindelig tristesse.

Den 62-årige sportsjournalists besøg på det allerhelligste var et kærkomment afbræk fra det møde, han deltog i på en kro midt i udgivelsesområdet. Endnu et møde. Endnu en trist anledning. Bladhuset - eller mediekoncernen, som det nu hed - havde endnu en gang lagt budgetter med stor optimisme og et glimt i øjet, og her sidst på året skulle der vanen tro rettes op på de elendige tal med den sædvanlige kalendergave - endnu en sparerunde.

Og nu sad de her altså igen. Røde ører hos ledelsen, røde tal på bundlinjen, sortsyn hele vejen rundt i medarbejderflokken.

Så Brodersen trængte til lidt tid for sig selv og havde midt i chefens tale om, at virksomheden naturligvis endnu en gang ville komme styrket ud af en svær situation trods markant færre medarbejdere, fortrukket til herretoilettet.

Hvor han altså ikke var helt alene.

Den kjortel-klædte herre ved hans side gik mod håndvasken uden tegn på vilje til yderligere samtale. Men Brodersen kunne ikke dy sig. Man var vel journalist. Man levede trods alt af at stille spørgsmål.

- What do you do here? I mean, too many arabs here already, but nobody look like you?

Den arabisk udseende herre kiggede undersøgende på Brodersen. Som var han ikke vant til, at folk sådan uden videre talte til ham. Så smilede han let.

- You don't like arabs?

- Yes, yes, it's just....

Brodersen forsøgte at finde en elegant måde at formulere det på. At han som sådan ikke havde noget mod andre folkeslag, hvis de bare passede sig selv og passede på sig selv.

Det gjorde ham her. Han så ud til at have mere end rigeligt til både sig selv og andre.

- I know what you mean, but don't worry, I'm not here to get help, I'm here to help, sagde manden hemmelighedsfuldt.

- Help, how?

Araberen lænede sig let frem, kiggede sig omkring på det ellers tomme herretoilet:

- Big secret, but I am here to buy footballclub, sagde han næsten hviskende.

Så gik han.

Brodersen kiggede undrende efter ham.

Den havde han ikke lige set komme. Han havde allermest lyst til at løbe efter den mystiske mand, men et eller andet holdt ham tilbage. Måske mandens mystiske facon. Han lignede ikke en mand, der brød sig om at snakke mere, end han selv lagde op til. Ikke direkte fjendtlig, snarere reserveret. Og hemmelighedsfuld, fandens hemmelighedsfuld.

Brodersens fik omsider tørret sine hænder, men blev stående ude midt på gulvet. Han forstod ikke helt, hvad det var, han lige havde oplevet.

Han tog sin stålkam frem og begyndte åndsfraværende at rede den sparsomme hårpragt. Det gjorde han altid, når han skulle tænke sig godt om.

Havde han lige mødt noget så sjældent som en spøgefuld eller blot fuld araber, eller havde han lige fået serveret årets største sportsnyhed af en vildt fremmed på et herretoilet?

Er det bedre at skære om end at skære ned?

Har Brodersen fået glo-suppe til middag?

Har araberen rent mel eller penge i posen?

Følg med i morgen...

JV's julekalender
"Alletiders største julegave" er JV-sportens julekalender over 24 afsnit. Historien er ren fiktion og satire med sportslig humor, hvor nogle af figurerne er inspireret af virkelige personer.Du kan læse alle afsnit på www.jv.dk/sport.

1. december: Et tilfældigt møde og en stor nyhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce