Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vild speedwayaften: Ikke råd til at smide noget overhovedet

Niels-Kristian Iversen, der her får sig en fortjent lufttur efter sin sjette DM-titel i træk, og Esbjerg har fortsat en mulighed for at vinde grundserien i ligaen og få fordel af hjemmebane i den afsluttende superfinale. Foto: Frank Cilius/Scanpix 2017

Vild speedwayaften: Ikke råd til at smide noget overhovedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg med den nykårede danske mester Niels-Kristian Iversen i spidsen hjemme mod Holsted, mens et hårdtprøvet Grindsted-hold tager imod de forsvarende mestre fra Region Varde. Dermed er der med garanti to hæsblæsende ligamatcher i vente onsdag a

Der er efterhånden begyndt at snerpe godt og grundigt til i speedwayligaen, hvor der er hård kamp i både den øverste del og den nederste del af tabellen.

Lad os tage den øverste del først, hvor først og fremmest Esbjerg kæmper for at holde trit med Slangerup.

- Skal vi holde liv i håbet om at få superfinalen til Esbjerg, skal vi slå Holsted. Det kan der ikke være to meninger om, understreger Esbjerg-holdleder Ib Pedersen.

- Jeg tror dog, at det bliver svært at indhente Slangerup. De har et nemt program tilbage, men så skal vi i hvert fald sørge for at blive nummer to, så vi sikrer os den sidste direkte finaleplads. Vi vil meget gerne undgå at skulle ud at køre en semifinale.

Slangerup har 14 point for otte af de i alt 12 matcher, mens Esbjerg og Holsted begge står på ni point for henholdsvis seks og syv matcher. Lever Esbjerg op til favoritværdigheden og vinder over Holsted, står klubben på 12 point.

- Det er okay, og jeg tror, at vi har en god chance mod Holsted. Vi har i hvert fald en godt kørende Niels-Kristian Iversen i front. Det var imponerende, at han i fredags vandt sit første danske mesterskab i træk, mener Ib Pedersen.

- Vi startede sæsonen rigtig godt, men efterfølgende har betydet meget for os, at vi har været uden en skadet Nicolai Klindt. Han var tiltænkt en stor rolle. Det er det samme for Holsted, som selvfølgelig også virkelig har savnet Nicki Pedersen.

I Grindsted skal der også køres ræs onsdag aften. Hjemmeholdet fik i sidste runde en ordentlig endefuld af Slangerup, så nu handler det om oprejsning - og det skal gå udover Region Varde.

Og begge klubber har hårdt brug for pointene. Grindsted skal holde Holstebro under sig for ikke at smide pladsen i semifinalen, mens Region Varde fortsat har chancen for at blande sig i kampen om de sjove placeringer.

 

 

 

 

 

   

Onsdagens ligamatcher
Matchen Grindsted-Region Varde begynder kl. 18.00. Grindsted stiller med Przemyslaw Pawlicki, David Bellego, Nicholas Morris, Patrick Hansen og Emil Grøndal, mens Region Varde kommer med Hans Andersen, Mikkel Bech, Mads Korneliussen, Mikkel B. Andersen og Mads Hansen.Startsnoren til matchen Esbjerg-Holsted går op klokken 18.30. Esbjergs hold består Niels Kristian Iversen, Michael Palm Toft, Artur Czaja, Rene Bach og Kasper Andersen. Holsted stiller med Krzysztof Buczkowski, Rasmus Jensen, Bjarne Pedersen, Jonas Jeppesen og Sam Jensen.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark