Speedwayfolket: Nicki P. og Hancock kommer man ikke udenom

Niels-Kristian Iversen fejres her efter sejren i grandprixet i Cardiff i fjor. Bliver det noget at fejre for Iversen, når de fire wildcards til næste års grandprix-serie er uddelt?

Speedwayfolket: Nicki P. og Hancock kommer man ikke udenom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere landstræner Jacob Olsen, holdleder Steven Andersen fra Region Varde og Esbjerg-holdleder Ib Pedersen giver her deres bud på wildcards til næste års GP-serie.

Nicki Pedersen og Greg Hancock. De bliver helt sikkert tildelt et wildcard, men derefter er det hele straks lidt mere speget.

Det er holdningen hos de tre ovennævnte speedwayeksperter.

- Jeg håber selvfølgelig på to danskere, men jeg kan godt være nervøs for, at vi kun får en enkelt mand med, lyder meldingen fra Jacob Olsen. 

- Får vi to med, ser jeg det som en duel mellem Niels-Kristian Iversen og Peter Kildemand. Vinder Peter det sidste grandprix Melbourne, bliver det svært at komme udenom ham. Men generelt skal dansk speedway simpelt hen til at vågne op. Jeg kan ikke mindes, hvornår det sidst har stået så sløjt til. Ingen mand med fremme og ingen GP-sejre i år. Det er nedslående. 

Olsen tror også på en plads til tjekkiske Václav Milik, mens han vender tommelfingeren nedad til Chris Holder. 

- Milik er et godt bud, vurderer jeg. Han er dygtig, og så køres der jo også et grandprix i Prag, så det taler for ham.  

Hjertet banker for Iversen

Steven Andersen er også i tvivl om fordelingen.

- Hjertet banker for Iversen, så jeg har taget ham med sammen med Hancock og Nicki Pedersen. Milik, Lebedevs og svenske Lindbäck må kæmpe om den sidste plads. Jeg dømmer også Holder ude. 

Ib Pedersen er enig i JydskeVestkystens vurdering. Han tror på den gamle garde med Pedersen, Iversen, Hancock og Holder. 

- Jeg tror, at de kommer med. De har trods alt vundet meget, og det er store navne, men det er meget tæt.

Speedwayfolket: Nicki P. og Hancock kommer man ikke udenom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce