Så fik Region Varde også sine D-kørere på plads

Mads Hansen er også klar for Region Varde i den kommende sæson.

Så fik Region Varde også sine D-kørere på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årige Mads Hansen er et af de største speedwaytalenter herhjemme i øjeblikket. Han fortsætter på D-pladsen i Region Varde, hvor Michael Thyme skal dække ind.

Målrettet, ambitiøs og pokkers talentfuld.

Det er nogle af de mange positive ord, som man kan hæfte på speedwaytalentet Mads Hansen, som Region Varde kan glæde sig over også at have en aftale med i 2018.

- Hvis man skal udnævne det største talent herhjemme lige nu, vil mange uden tvivl nævne Mads Hansen, så vi er godt tilfredse med, at han også i den kommende sæson bliver en vigtig brik i vores bestræbelser på fortsat at være med helt fremme i ligaen, fortæller pressechef Thomas Valsted fra Region Varde.

Og Mads Hansen glæder sig til en sæson mere med Region Varde-logoet på brystet.

- Vi får et godt hold igen, så jeg håber da, at vi vil finde at finde i toppen, men til næste år er det ikke med i planen, at vi skal tabe superfinalen med et enkelt point til Fjelsted, siger Skærbæk-knægten.

 2018 kommer også til at byde på ligaræs i den bedste polske række for Mads Hansen, der har lavet en aftale med Zielona Gora.

- Det var nu ikke lige med i planen, men jeg har haft held til at presse grandprix-køreren Patryk Dudek i et par løb i Tyskland, og han er stjernen i Zielona Gora. Han har så efterfølgende foreslået klubben, at jeg skulle derned og prøve mig selv af - og det er jeg da ret stolt over.

Region Vardes anden D-kører i næste sæson bliver Michael Thyme. Han kørte en enkelt match for klubben i år.

- Michael Thyme er bare holdets mand, og han er med til alle matcher og hjælper hvor han kan. Michael ved godt, at hans navn ikke er det første på holdkortet, men til gengæld ved vi, at han er klar, når der bliver brug for hans indsats, siger Thomas Valsted.   

  •  
  •  

Så fik Region Varde også sine D-kørere på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce