Region Varde-holdleder: Vi vil holde ferie på førstepladsen

Region Varde-holdleder Steven Andersen & Co. har fordel af hjemmebane fredag aften mod Grindsted. Foto: John Randeris

Region Varde-holdleder: Vi vil holde ferie på førstepladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Og det skulle der være en god chance for, når sidste sæsons sølvvindere fredag aften får besøg af Grindsted, der er kommet ned på jorden efter en fin indledning på sæsonen.

I speedway handler det om at overhale konkurrenterne - og kørerne fra Region Varde kan lige akkurat nå at overhale fynske Fjelsted indenom og holde sommerferie på førstepladsen i ligaen.

Det sker, hvis holdleder Steven Andersen & Co. fredag vinder matchen hjemme på Varde Motor Arena i Outrup mod Grindsted.

- Jeg vil sige, at det er en af de slags matcher, som vi simpelthen skal vinde. Det bør vi være stærke nok til, mener han.

Og Grindsted, der er uden sejr i de fem seneste runder, fik en øretæve hjemme for en god uges tid siden af netop Region Varde, der uden problemer sejrede med hele 47-39 i det omvendte opgør.

- Vi har dog stadig respekt for dem, og jeg mener faktisk, at Grindsted har underpræsteret i denne sæson. De har et fint hold, og de burde have haft mere ud af det, vurderer Steven Andersen, der ærgrer sig over et par af præstationer fra hans eget hold i denne sæson.

- Langt henad vejen har vi egentlig gjort det godt, men vi har tabt i både Slangerup og i Fjelsted, og det var egentlig unødvendigt.

Finalen skal til Outrup

Region Varde stryger op på 15 point, hvis det giver en sejr mod Grindsted, men Fjelsted følger lige efter med 14 point.

- Jeg tror også, at Slangerup stadig kan nå at blande sig i kampen om at vinde grundserien og dermed få den afsluttende superfinale på hjemmebane, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at få den til Outrup, understreger Steven Andersen.

Region Varde havde egentlig ukrainske Andrey Karkov på holdet til fredagens match, men han erstattes af Hans Andersen, og det er jo godt nyt.

Rutinerede Andersen får selskab på Region Varde-holdet af Mikkel Bech, Mads Korneliussen, Thomas Jørgensen og Michael Thyme, mens profilerne på Grindsteds hold bliver Robert Lampert, Nikolaj Busk Jakobsen, Claus Vissing og Patrick Hougaard.

Region Varde - Grindsted køres fredag kl. 19.15.

Region Varde-holdleder: Vi vil holde ferie på førstepladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce