Region Varde-hold i topform: Den sejr skal da lige skylles ned

Hans Andersen lavede et enkelt nul, men ellers leverede den rutinerede kører varen, da Region Varde vandt en sikker sejr på udebane over Grindsted. Foto: Chris U. Pedersen

Region Varde-hold i topform: Den sejr skal da lige skylles ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Andersen og Mikkel Bech var de store profiler, da sidste sæsons sølvvindere vandt udematchen i Grindsted med sikre 47-39. Til gengæld hænger Esbjerg fast i bunden efter et forventet nederlag hos fynske Fjelsted.

SPEEDWAY: Det var noget af en mavepumper for Region Varde, da holdet i sidste uge tabte liga-topopgøret i Fjelsted, men holdleder Steven Andersen & Co. er hurtige til at rejse sig.

Onsdag aften vandt Region Varde nemlig lokalopgøret ude over Grindsted med 47-39, og da Fjelsted samtidig hjemme vandt en tæt match over Esbjerg er de to hold så småt begyndt at trække fra i toppen.

Og dermed tyder en del efterhånden på, at årets superfinale enten skal køres på Fyn eller på Varde Motor Arena i Outrup.

- Det var en vigtig sejr for os, men jeg synes, det var helt fortjent. Vi var det klart bedste hold, sagde Steven Andersen efter sejren.

Det må give ham ret i. Havde Grindsted ikke haft muligheden for at bruge joker og indsætte taktisk reserve undervejs, havde Region Varde formentlig vundet endnu større.

Alt kan ske

Region Varde er placeret på ligaens andenplads med 12 point for syv matcher, mens Fjelsted har 14 point for en match mere, så alt kan i den grad nå at ske.

Helt så meget fart er der altså ikke i Grindsted-kørerne i øjeblikket. Klubben fik ellers en rigtig fin start på sæsonen og bankede på i toppen, men nederlaget til Region Varde betyder, at Grindsted er uden sejr i fem matcher - og dermed ligner det nu mest af alt en kamp for at booke billet til semifinalen.

Mikkel Bech og Hans Andersen var de to bedste kørere hos Region Varde og scorede tilsammen 27 point. Bedst hos Grindsted var Robert Lampert med 15 point.

Onsdag aften måtte Esbjerg konstatere, at det fortsat kun er blevet til en enkelt sejr i denne sæson, men bundholdet bed nu godt fra sig i Fjelsted og tabte blot 43-41.

Esbjergs tre topkørere - Niels-Kristian Iversen, René Bach og Rohan Tungate - gjorde, hvad de skulle, men til gengæld kneb det igen for C- og D-kørerne at lave point - og det blev endnu en gang kostbart.

Den helt store profil onsdag aften i Fjelsted var hjemmeholdets Peter Kildemand, der lavede 18 point ud af lige så mange mulige.

Region Varde-hold i topform: Den sejr skal da lige skylles ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce