Ny aftale: Niels-Kristian Iversen bliver i Esbjerg

Niels-Kristian Iversen skal også ud at køre for Esbjerg Vikings i 2019. Foto: sportxpress / Scanpix Ritzau

Ny aftale: Niels-Kristian Iversen bliver i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den syvdobbelte danske mester Niels-Kristian Iversen er også i den kommende sæson at finde på Granly Speedway Arena. Her skal han være med til opfylde ambitionen om en plads i top tre.

Rygterne har svirret i de seneste uger.

Men der er ikke antydningen af hold i, at Niels-Kristian Iversen forlader Esbjerg Vikings - og rent faktisk er Iversen og Esbjerg Vikings netop blevet enige om at forlænge samarbejdet.

- Det ser vanvittigt spændende ud med de ting, som er i gang i klubben, og det ser lovende ud både sportsligt og organisatorisk. Jeg har efterhånden været en del år i Esbjerg Vikings, og det er bare den klub, hvor jeg føler, at jeg hører til. Det er min klub, og jeg føler mig godt tilpas, fortæller Niels-Kristian Iversen.

- Resultaterne har været dårlige i år, men vi kommer tilbage. Esbjerg hører til i toppen, og vi skal tilbage. Det vil jeg gerne være en del af.

Og det var jo netop på Granly Speedway Arena, at Iversen, der i 2019 har kvalificeret sig til grandprix-serien, tidligere på året tangerede legenden Ole Olsens rekord og vandt sin syvende DM-titel i træk.

En eftertragtet kører

Aftalen med Iversen falder i god jord hos Tom Paarup Madsen, som skal være holdleder i Esbjerg i 2019. De to kender hinanden særdeles godt, da Iversen boede mod sin kommende holdleder, da han som ung kører tog til England for at finde fodfæste i speedwayverdenen.

- Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes os at holde fast i Niels-Kristian Iversen, som altid er eftertragtet af mange klubber. Han hører et eller andet sted til her på Granly Speedway Arena, og det er næsten umuligt at sige Esbjerg Motorsport uden at nævne ham. Han er et forbillede for vores unge kørere på og udenfor banen, og han er en fornem ambassadør for både klubben og sporten. Niels-Kristian Iversen tilhører den absolutte top af dansk speedway, og derfor er det kun naturligt, at vi gerne vil holde fast i ham, for det er også der, vi gerne vil være, siger Tom Paarup Madsen.

Ny aftale: Niels-Kristian Iversen bliver i Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce