Nicki P. og Holsted smed det hele væk

Nicki Pedersen og Holsted måtte hjemmebanematchen mod Slangerup i deres hule hånd, men endte alligevel med at tabe med cifrene 44-40. Det var en alvorlig streg i regningen. Foto: Chris U. Pedersen

Nicki P. og Holsted smed det hele væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere har Holsted været en af de bedste klubber i speedwayligaen, men det er ikke tilfældet i øjeblikket. Kostbart nederlag hjemme på Moldow Speedway Arena.

SPEEDWAY: Det kan man da vist kalde en nedtur.

Tidligere så suveræne Holsted skraber bunden i speedwayligaen efter det fjerde nederlag i fem matcher i denne sæson - og lige nu kan klubben glemme alt om at snuppe en af de to øverste pladser i ligaen, der udløser en direkte kvalifikation til den afsluttende superfinale, hvor medaljerne forledes.

For Holsted handler det om at finde noget stabilitet. Lige nu er det i hvert fald en by i Rusland. Holsted skal have fokus på at slutte i top seks, hvor der så bliver mulighed for at køre sig videre til medaljeræset fra en semifinale.

Sjællandske Slangerup vandt onsdag aften på Moldow Speedway Arena i Holsted med cifrene 44-40 - og det betyder altså, at Holsted er nummer syv og sidst i ligaen.

Det så ellers længe rigtig godt ud for Holsted, der godt halvvejs i matchen førte med hele 28-20. Nicolai Klindt stemplede ind med tre heatsejre på stribe, men også Nicki Pedersen leverede varen.

Det var i øvrigt den tidligere tredobbelte individuelle verdensmesters første match på banen i Holsted i godt et år. Sidst år i maj ramlede han sammen med Niels-Kristian Iversen i en ligamatch på Moldow Speedway Arena - og det styrt betød nye kvæstelser til hårdtprøvede Pedersen, hvis karriere i en lang periode var i farezonen.

Spændende lokalopgør
Onsdag i næste uge er der lagt op til en omgang hæsblæsende speedway, når Grindsted får besøg af Holsted. Allerede lørdag er der dog speedway på menuen, når Danmark med Michael Jepsen Jensen og Kenneth Bjerre på holdet deltager i finalen ved VM i par. Det foregår i Wroclaw i Polen.

Men der vankede altså ikke nogen comeback-sejr til Nicki Pedersen.

- Den skulle vi helt klart have kørt hjem. Længere er den sådan set ikke. Det er for dårligt, mente Pedersen, der blev sit holds topscorer med 15 ud af 18 mulige point.

To andenpladser til Nicki Pedersen i hans sidste to starter var der ikke prangende. Først blev han besejret af Slangerups D-kører Jonas Seifert og derefter af B-kører Andrey Kudryashov.

Andre steder trykkede slæbeskoen dog endnu mere. Nicolai Klindt scorede 10 point. Det er lige akkurat godkendt, mens det var pil nedad for både Nicklas Porsing, Michael Palm Toft og ikke mindst Sam Jensen, der i sine fire starter ikke formåede at køre sig til et eneste point. Så det så godt nok underligt ud, at Martin Steen Hansen ikke fik chancen i den situation.

Så selvom speedwaybanen i Holsted er jævn som en nyasfalteret motortrafikvej, er det alligevel op ad bakke for de lokale kørere i øjeblikket.

De to nye holdledere - Tom Knudsen og Morten Pederson - skal have fundet på noget. Det ser i hvert fald ud til, at det kun kan gå for langsomt med at få Rasmus Jensen tilbage på holdet.

Onsdag aften smed Nicki Pedersen og Holsted det hele væk...

Nicki P. og Holsted smed det hele væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce