Lettet Nicki Pedersen: Fantastisk endelig at stå øverst igen

Det var anden gang i karrieren, at Nicki Pedersen vandt et grandprix i svenske Målilla. Foto: Mikael Fritzon/ Ritzau Scanpix

Lettet Nicki Pedersen: Fantastisk endelig at stå øverst igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den danske speedwayveteran satte verdenseliten på plads lørdag aften i svenske Målilla og rykker væsentlig tættere på en top otte-placering, der udløser en billet til grandprix-serien 2019.

1043 dage. Det er altså næsten tre år, men så lang tid skulle der gå, inden Nicki Pedersen igen stod øverst på sejrsskamlen efter et grandprix.

Han vandt i polske Torun den 3. oktober 2015 - og lørdag aften i Målilla i Sverige var den 41-årige speedwayveteran så igen den bedste mand i feltet.

- Det er en stor lettelse at vinde et grandprix igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, fortæller Nicki Pedersen, der tjente 15 point til VM-kontoen i det svenske og dermed nu er nummer 10 i grandprix-serien.

Og efter Pedersens bedrift er der altså kun syv point op til den frelsende ottendeplads.

- Der er mange mennesker, som har dømt mig færdig. Det skal de måske lige overveje en ekstra gang, griner Nicki Pedersen, der i den seneste uges tid har følt, at der igen kunne være et stort resultat på vej.

- Jeg gjorde det ok ved DM-finalen i Esbjerg, og dagen efter blev jeg nummer tre i et løb i Polen, hvor alle de bedste var med. I Målilla droppede jeg træningen om fredagen og var derfor 100 procent frisk til løbet.

God fornemmelse

I finalen i Sverige sejrede Nicki Pedersen foran Matej Zagar, Fredrik Lindgren og Martin Vaculik.

- Det var hårdt hele vejen igennem, men jeg havde godt med fart i maskineriet hele aftenen, og da jeg først var i semifinalen, havde jeg en virkelig god fornemmelse - og så er det bare fantastisk, når det hele ender med at gå op i en højere enhed.

Der mangler fire grandprixer i denne sæson, og Nicki Pedersen er yderst fortrøstningsfuld.

- Jeg har altid været bedst på de permanente speedwaybaner, og de sidste løb er på rigtige speedwaybaner, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke også skulle kunne høste godt med point i Gorzow, Krsko, Teterow og Torun.

- I første omgang handler det om top otte, og det bør absolut være muligt.

Lettet Nicki Pedersen: Fantastisk endelig at stå øverst igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce