Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kæmpe overraskelse: Peter Kildemand misser DM-finalen

Årets individuelle DM-finale bliver meget overraskende uden profilen Peter Kildemand.

Kæmpe overraskelse: Peter Kildemand misser DM-finalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til gengæld er mange kørere fra de lokale klubber i JydskeVestkystens område klar til at dyste om den individuelle DM-titel i august.

Det er nok ikke en pokkers god idé at forsøge at køre et speedwayløb, når man rent faktisk har brækket den ene fod.

Men det forsøgte den tidligere grandprix-vinder Peter Kildemand alligevel torsdag aften, hvor der var DM-semifinale. De 16 kørere i semifinalen dystede om 10 pladser i finalen i Fjelsted fredag den 4. august, men Kildemand blev kun nummer 11 med seks point - og derfor misser han altså finalen. Det er meget uventet.

Det ser til gengæld godt ud for kørerne fra Region Varde, Esbjerg og Holsted. De tre klubber har tilsammen 11 mand med i finalen. Hans Andersen, der fredag aften debuterer i liga-regi for de forsvarende mestre fra Region Varde, vandt torsdagens semifinale i Glumsø med 14 ud af 15 point, og han får følgeskab i DM-finalen af Mads Korneliussen, Mikkel Beck og Jonas B. Andersen.

I DM-finalen føres Esbjerg an af Niels-Kristian Iversen, der har chancen for at vinde sin sjette individuelle DM-titel i træk. Virkelig imponerende. Iversens klubkammerater Nicolai Klindt, Patrick Hansen og René Bach er også med i finalen, hvor Holsted kommer med Nicki Pedersen, Jonas Jeppesen, der snuppede den sidste finaleplads i semifinaleræset, og Bjarne Pedersen.

DM-feltet til finalen i Fjelsted ser dermed således ud: Niels-Kristian Iversen, Nicki Pedersen, Kenneth Bjerre, Nicolai Klindt, Bjarne Pedersen, Hans Andersen, Michael Jepsen Jensen, Mikkel Bech, Mads Korneliussen, Jonas B. Andersen, René Bach, Patrick Hansen, Jonas Jeppesen, Mikkel Michelsen, Anders Thomsen.

Danmarks Motor Union råder desuden over et enkelt wildcard til DM-finalen. Det kunne passende går til den tidligere Holsted-kører Patrick Hougaard, der ikke stillede til start i semifinalen på grund af et brækket skulderblad.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark