Iversen bliver hos Vikings

Niels-Kristian Iversen har fået sin fremtid i den danska liga på plads. Arkivfoto

Iversen bliver hos Vikings

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han har netop fået Esbjerg Kommunes Idrætspris, og de næste to år kan de lokale speedwayfans følge Niels-Kristian Iversen på Granly Speedway Arena.

Da han fik overrakt Esbjerg Kommunes Idrætspris forleden, blev han blandt andet kaldt Kongen af Korskroen, og Niels-Kristian Iversen er da også en publikumsfavorit på Granly Speedway Arena. Derfor er der godt nyt til fans af Esbjerg Vikings, da landsholdskøreren med de syv individuelle mesterskaber i træk også er at finde på holdet i de næste år to sæsoner. Den oprindelige aftale er således blevet forlænget med et år, og det glæder naturligvis en kører, der har Esbjerg i hjertet.

- Det er her, jeg kommer fra, og jeg elsker at køre på Granly Speedway Arena. Her føler jeg mig på hjemmebane, og vi har bare en god klub. De frivillige knokler for at lave en spændende bane til den kommende sæson, og vi er ved at sætte noget stærkt sammen igen efter en periode, hvor vi ikke har præsteret. Det vil jeg virkelig gerne være en del af, siger Niels-Kristian Iversen, der helt naturligt er tiltænkt en nøglerolle hos Esbjerg Vikings.

- Vi arbejder benhårdt på at opbygge et stærkt fundament under Esbjerg Vikings, så vi kan være en del af topstriden hvert år, og der er det afgørende, at vi råder over en kører med Niels-Kristian Iversens kvaliteter. De sportslige kvalifikationer kan der ikke sættes en finger på, og det vidner syv danske mesterskaber i træk klart om. Desuden er han en fantastisk ambassadør for både byen, området og klubben med sine store menneskelige kvaliteter, og derfor har vi i et stykke tid talt om, at vi gerne ville forpligte os mere til hinanden. Den her aftale betyder, at vi både har Niels-Kristian Iversen og Bjarne Pedersen på plads til de næste to sæsoner, og det giver os noget at bygge videre på, siger direktør for Esbjerg Motorsport, Lars Guldager Dyhr.

Iversen bliver hos Vikings

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce