Holsted-direktør: Her er vores nye holdleder

Holsted-direktør Niels Munk arbejder i øjeblikket intenst på at få skabt rammerne for en succesfuld 2018-sæson.

Holsted-direktør: Her er vores nye holdleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tom Knudsen, der i en årrække var professionel i England, bliver en del af et nyt holdlederteam.

Direktør Niels Munk fra Holsted Tigers er en travl mand i øjeblikket.

Den tidligere formand for Sportskommission Speedway er i gang med at sammensætte klubbens ligahold til den kommende sæson, og så bruger han også tid på at finde ud af, hvilke personer som skal bevare det kolde overblik i ryttergården.

Tidligere har JydskeVestkysten kunnet fortælle, at Holsted valgte at slutte samarbejdet med holdleder Thomas Baastrup, og hans afløser er nu fundet. Her er valget faldet på 49-årige Tom Knudsen.

- Jeg tror selvfølgelig på, at det bliver godt. Tom har selv kørt i mange år og på den måde prøvet tingene på egen krop, så jeg er sikker på, at han kan være med til at hjælpe os i den rigtige retning, siger Niels Munk.

Langt væk fra speedway

Tom Knudsen indledte sin speedwaykarriere i Holsted, men kørte senere nogle år for Holstebro, og nu glæder han sig til at kunne give noget tilbage.

- Jeg havde bare brug for at komme langt væk fra speedway, da jeg selv var færdig med at køre, men for fire år siden hjalp jeg i Vojens i en sæson, og det tændte mig igen, fortæller Tom Knudsen.

Det er Holsteds plan, at der skal kobles endnu en person på omkring ligaholdet.

- Det arbejder jeg videre på, men det er endnu ikke helt på plads, siger Niels Munk.

Holsted Tigers blev nummer fire i ligaen i denne sæson, da holdet sluttede på en klar sidsteplads i den altafgørende superfinale.

Holsted-direktør: Her er vores nye holdleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce