Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hans Nielsen: Vi burde helt bestemt have fået en ekstra chance

Landstræner Hans Nielsen har svært ved at forstå, at Rusland får lov til at beholde Lagutas point fra matchen mod Danmark. Foto: René Lind Gammelmark

Hans Nielsen: Vi burde helt bestemt have fået en ekstra chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ruslands Gregogirij Laguta fældet for doping. Han deltog i matchen mod Danmark i tirsdags, men hans point bliver der ikke pillet væk.

Den russiske kører Grogirij Laguta er blevet knaldet for brug af doping.

Og samme Laguta var med, da Danmark i tirsdags sensationelt røg ud af kampen om dette års VM for hold. I matchen scorede Laguta 12 point og blev Ruslands topscorer.

Dermed var det mest naturlige, at hans point fra matchen ikke talte med i det samlede regnskab. Og så kunne Danmark pludselig være tilbage i kampen om VM-titlen.

Det bliver dog ikke tilfældet.

- Jeg synes, at det er en skandale, siger assisterende landstræner Henrik Møller.

- Som vi læser reglerne, skal Lagutas point trækkes fra - og så ville vejen være banet for os til en plads i raceoff. Vi har selvfølgelig protesteret.

Også landstræner Hans Nielsen er forundret.

- Reglerne er tilsyneladende sådan, at det har opsættende virkning på en eventuel karantæne, fordi de venter på B-prøven, og han stadig kan appellere. Men det er da underligt, at han godt kunne køre forleden, og så ikke køre 'raceoff', siger Hans Nielsen.

Grigorij Laguta blev knaldet i forbindelse med et polsk ligaløb 11. juni, hvor han testede positiv for stoffet meldonium, der også kostede tennisstjernen Maria Sharapova en længere karantæne. I øjeblikket venter man så på svaret fra B-prøven.

Landsholdskaptajn Niels-Kristian Iversen er ærgerlig over, at resultatet af Lagutas prøve ikke er blevet offentliggjort noget tidligere.

- Jeg var klar til både at køre raceoff og finale, men det er en trist situation for sporten. Jeg synes også, at det er underligt, at resultatet af Lagutas dopingtest skal offentliggøres to timer før et afgørende løb. Der er trods alt lang tid siden, at det var den 11. juni. Det bedste for alle parter havde været, hvis han ikke havde kørt mod os den anden dag, mener Niels-Kristian Iversen.

- Når det er sagt, skal vi også være ærlige og sige, at vi ikke var gode nok denne gang. Det var skuffende. Kunne vi være kommet ind fra højre, kunne det selvfølgelig have været fint. Så var der jo lidt EM 1992 over det.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark