GSK og Esbjerg Vikings var chanceløse onsdag aften

Niels Kristian Iversen kunne ikke hjælpe sit hold til sejr, da Esbjerg Vikings onsdag aften tabte til Slangerup. Arkivfoto

GSK og Esbjerg Vikings var chanceløse onsdag aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var ikke en god aften for de to lokale speedwayhold fra Grindsted og Esbjerg. GSK blev sat på plads af Fjelsted, mens Esbjerg Vikings også var langt fra at slå Slangerup.

Nederlag: Både GSK Liga og Esbjerg Vikings havde en svær aften i speedwayligaen. Det blev til store nederlag for begge mandskaber. GSK Liga er dog allerede sikret en semifinale, mens Esbjerg Vikings fastholder sin bundplacering.

GSK Liga viste ellers sidste onsdag god form mod lokalrivalerne fra Esbjerg Vikings, men hjemme mod ligaens nr. 2 fra Fjelsted tabte man med hele 32-52. Først i 13. heat lykkedes det at hente flere point i et heat end dagens modstander.

Derfor var der heller aldrig tvivl om resultat på en aften, hvor specielt A-køreren Przemyslaw Pawlicki havde en svær aften med kun syv point i syv heats.

10. runde i speedwayligaen
GSK Liga - Team Fjelsted 32-52 (4-14, 8-28, 16-38, 23-49)
  • Point GSK Liga: Nikolaj Busk Jakobsen 13, Patrick Hougaard 9, Przemyslaw Pawlicki 7, Patrick Hansen 3, Kasper Andersen 0


Slangerup - Esbjerg Vikings 56-29 (11-7, 23-13, 36-19, 48-25)
  • Point Esbjerg Vikings: Niels Kristian Iversen 13, Zbigniew Suchecki 9, Mathias Nielsen 4, Rene Bach 2, Lasse Frederiksen 1

Esbjerg Vikings tabte også

For Esbjerg Vikings gik det ikke meget bedre, da holdet måtte strække våben med et nederlag på 56-29 mod Slangerup på udebane. Efter 6. heat kom opgørets første ti points føring til Slangerup med 23-13, og derfra kom Esbjerg Vikings aldrig tættere på.

Niels Kristian Iversen havde ellers okay fart i cyklen med 13 point i syv starter, men både B-kører Rene Bach og C-kører Lasse Frederiksen var skidt kørende med henholdsvis kun to og et point i fem heats, og så blev det umuligt at gøre matchen tæt.

Efter aftenens opgør er GSK Liga fortsat på fjerdepladsen med 12 point, mens Esbjerg Vikings stadig er agterlanterne med kun tre point efter ti opgør. I næste uge får begge hold mulighed for revanche, når de mødes med de samme modstandere i de omvendte opgør.

GSK og Esbjerg Vikings var chanceløse onsdag aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce