Esbjerg Vikings henter ung amerikaner


Esbjerg Vikings henter ung amerikaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny aftale: Esbjerg Vikings har sikret sig den 19-årige amerikaner Luke Becker som B-kører i den kommende sæson.

- Det er en meget spændende ung kører, som vil frem i verden, og som vil arbejde hårdt for det. Ham vil vi gerne bruge noget krudt på at bygge op, og det passer godt ind på et hold, hvor vi har mange rutinerede kræfter, siger holdleder Tom Paarup Madsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Luke Becker var med til VM for hold, hvor han sejrede i heats mod topkørere, og vi har set, at han har potentialet. Derfor har vi kæmpet for at få ham til Esbjerg Vikings, og det skader bestemt ikke, at han har en mand som Greg Hancock i kulissen til at rådgive ham. Det står for kvalitet i sig selv, og han ligner en mand, der skal til at kickstarte sin karriere i Europa, hvor han i år er på plads i flere lande. Vi vil have tålmodighed med ham, fordi vi tror på, at han kan forløse sit store talent.

Luke Becker, der kommer fra Californien, går under tilnavnet "Lil' Missile", og han glæder sig til at indtage de danske baner.

- Det bliver et stort og travlt år for mig, og jeg ser frem til officielt at sætte gang i min karriere i den danske liga som kører for Esbjerg. Jeg vil gerne takke klubben og alle involverede for den mulighed, og jeg håber, at jeg kan give fansene noget spændende ræs, siger han i en pressemeddelelse.

Esbjerg Viking har foruden den unge amerikaner også Niels-Kristian Iversen, Bjarne Pedersen, Kenneth Kruse Hansen og Matias Nielsen i truppen.

Esbjerg Vikings henter ung amerikaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce