Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

En tæt match helt uden favoritter

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

En tæt match helt uden favoritter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holsted må undvære stjernekøreren Nicki Pedersen mod Grindsted, som ligeledes er ramt af afbud. Holdene kaster favoritværdigheden over på modstanderen inden onsdagens speedwaymatch i Grindsted.

Når startsnoren går onsdag aften på Kjærgaard Speedway Arena i Grindsted, vil det sandsynligvis blive startskuddet til en tæt match.

En match, som både Grindsted og Holsted vil gøre alt for at vinde.

Men også et løb, som ingen af holdene har lyst til at byde ind på som favoritter.

Både Grindsted og Holsted er nemlig ramt af afbud og skader, og derfor har man hver især travlt med at nedtone forventningerne til ræset.

Hos ligaens nummer to, Holsted, er den helt store stjerne, Nicki Pedersen, stadig ude, efter at han styrtede under løbet mod Esbjerg.

- Det betyder, at vi får en hård match, og at Grindsted er favoritter, siger Holsteds holdleder, Thomas Baastrup, i en pressemeddelelse.

Men heller ikke i den anden lejr stiller man med stærkeste hold. Grindsted, som er nummer tre i speedway-ligaen, må undvære flere af sine udenlandske kørere, som netop nu er optaget af løb i England.

- Jeg vil godt indrømme, at vi på papiret ser svagere ud end sidst, men på dagen, ved man aldrig. Vi har været nødsaget til at lave udskiftninger, fordi de kører i England samme aften, siger holdleder for Grindsted, Morten Peterson, som stiller op med tre polske kørere.

Morten Peterson mener, at Holsted ser gode ud. Gæsterne har nemlig stadig Bjarne Pedersen og Dawid Lampart med.

Men Holsteds holdleder, Thomas Baastrup, holder fast i, at Grindsted har fordelen.

- Jeg synes klart, at de er favoritter. Ikke at vi ikke kan gøre det, men de ser stærke ud, og der er ting, der skal flaske sig hos os, siger Thomas Baastrup.

Matchen køres onsdag den 31. maj klokken 18 på Kjærgaard Speedway Arena i Grindsted.

 

Holdopstillingerne til matchen
Grindsted:


Przemyslaw Pawlicki

Grzegorz Walasek

Edward Mazur

Emil Grøndal

Jesper Søgaard



Holsted:

Bjarne Pedersen

Dawid Lampart

Rasmus Jensen

Jonas Jeppesen

Lukasz Sowka

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark